Grundskolen, Ungdomsuddannelser
Arkitekturen omkring os

Undervisningsforløb for grundskolen og ungdomsuddannelser om Louisianas arkitektur. Lægger du mærke til arkitekturen omkring dig? Vi undersøger hvilke behov arkitekturen skal opfylde, og hvordan den påvirker os.
Med Louisianas arkitektur som eksempel taler vi desuden om, hvad der skal til for at føle sig hjemme i en bygning, og hvordan den spiller sammen med omgivelserne. Det gør vi ved at se nærmere på arkitekturen som form og funktion helt overordnet og dykke ned i detaljer som materialer, farver eller lyd, lys og lugt. Derfra hæver vi blikket og ser på samspillet mellem bygning og omgivelser.
Undervisningen giver eleverne redskaber til at tale om og vurdere arkitekturen i vores nærmiljø. Den veksler mellem dialog, iagttagelsesopgaver ude på museet, formeksperimenter med byggeklodser, og nærstudier af de plantegninger, arkitekterne bruger til at forklare og overbevise andre om deres idéer.
I værkstedet arbejder vi sammen to og to i rollen som Louisianas to arkitekter, makkerparret Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert. Parrene får til opgave at nulstille historien og starte forfra med at bygge et nyt Louisiana ved at udvide den gamle herskabsvilla med egne bygninger ud i landskabet.
Vi tilbyder 1 og 2-timers undervisningsforløb i udstillingen. Undervisningen tilpasses alderstrinnet og foregår i udstillingen med dialog, skitsetegning og processkrivning. I 2-timers forløbet foregår anden time i værkstedet, hvor eleverne selv arbejder kreativt inspireret af udstillingen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.
SÅDAN BOOKER DU
For booking, skriv til: booking@louisiana.dk
Ved booking vil vi bede dig specificere:
- Dato og tid for undervisningsforløb
- Antal deltagende elever
- Hvilket forløb der ønskes
- Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
- Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet
Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)
1-times forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30 og 14.
Pris: Kr. 500
2-timers forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: 11.15 og 13.
Pris: Kr. 950
Her kan I vælge mellem:
- Værkstedsbesøg indledt med besøg på udstillingen.
- Undervisning med bl.a. skitsetegning foran værkerne.
Fredag kl. 13 er der kun mulighed for 2 timer i udstillingen, ikke værksteds besøg.
For både 1 og 2-timers forløb gælder:
Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.