Grundskolen, Ungdomsuddannelser

Gauri Gill

  • Dato
    26.1.2023 - 10.4.2023

Gauri Gill: Uden titel (5), fra serien 'Acts of Appearance', 2015-igangværende. © Gauri Gill

Hvordan er det muligt at give det moderne Indiens ”outsidere” en stemme?

At skabe synlighed og selvværd hos de glemte, sårbare og oversete i samfundet er omdrejningspunktet for den indiske fotokunstner Gauri Gill (f. 1970). Hun kommunikerer med poesi og humor i sit originale og stærkt personlige værk og blander forskellige fotografiske genrer – fra nøgtern realisme til nærmest ”magisk dokumentarisme”.

Livet og dagligdagen i landområderne uden for Indiens storbyer er ofte i fokus. Gauri Gill har især arbejdet i Indiens største delstat Rajasthan, der ligger i den nordvestlige del af landet og domineres af Tharørkenen. Gill skildrer både landskaber og arkitektur, men mennesket er i centrum – og vi skal sammen se på, hvordan særligt piger og kvinder, deres levevilkår, kamp for at overleve og evne til at stå imod optager hende.

Vi tilbyder 1-times undervisningsforløb i udstillingen.

Undervisningen tilpasses alderstrinnet og foregår i udstillingen med dialog og øvelser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.

SÅDAN BOOKER DU

For booking, skriv til: mail@louisiana.dk.
Ved booking vil vi bede dig specificere:

  • Dato og tid for undervisningsforløb
  • Antal deltagende elever
  • Hvilket forløb der ønskes
  • Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
  • Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet

Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)

1-times forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30, 13 og 14.
Pris: Kr. 500

Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.