Grundskolen

Kroppens sprog

    Hvad fortæller kroppen? Hvordan tyder vi kroppens sprog? Vi kigger på hvordan kunstnere bruger kroppen som del af en fortælling.

    Undervisningsforløb for grundskolen, der med udgangspunkt i Louisianas egen samling undersøger, hvordan kunstnerne bruger kroppen som motiv og fortælling. Hvordan kan vi tyde kroppens sprog? Hvilke kropsidealer toner frem? Vi ser, hvordan kunstnere bruger kroppen som del af en fortælling, fx om følelser og forhold mellem mennesker. Mens kunsten samtidig gør os mere opmærksomme på vores egen krop og sansning.

    I forløbet stiller vi skarpt på udvalgte værker fra Louisianas samling. Vi inddrager værker, der dækker forskellige kunstneriske udtryksformer, fra maleri, fotografi, skulptur til videokunst eller installation. Undervejs inddrager vi kropslige øvelser, skitsetegning og processkrivning. I 2-timers forløbet foregår anden time i værkstedet, hvor eleverne op til 7. klasse arbejder med at skabe deres egne fortællinger i skulptur.

    SÆRLIG INFO
    Dette forløb er forbeholdt 2.-6. klasse.

    For 7.-10. klasse se Krop, køn og identitet

    Hent undervisningsmateriale

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.

    SÅDAN BOOKER DU

    For booking, skriv til: booking@louisiana.dk
    Ved booking vil vi bede dig specificere:

    • Dato og tid for undervisningsforløb
    • Antal deltagende elever
    • Hvilket forløb der ønskes
    • Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
    • Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet

    Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
    I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)

    1-times forløb
    Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30 og 14.
    Pris: Kr. 500

    2-timers forløb
    Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: 11.15 og 13.
    Pris: Kr. 950

    Her kan I vælge mellem:

    • Værkstedsbesøg indledt med besøg på udstillingen.
    • Undervisning med bl.a. skitsetegning foran værkerne.

    Fredag kl. 13 er der kun mulighed for 2 timer i udstillingen, ikke værksteds besøg.

    For både 1 og 2-timers forløb gælder:
    Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.