Grundskolen, Ungdomsuddannelser

Ragnar Kjartansson

  • Dato
    9.6.2023 - 22.10.2023

Ragnar Kjartansson, Margrét Bjarnadóttir, & Bryce Dessner, No Tomorrow, 2022

Sæsonens store udstilling på Louisiana er med den islandske multikunstner Ragnar Kjartansson (f. 1976), og den er allerede udråbt til en af årets top-udstillinger. Værkerne handler om køn, kærlighed, skyld og skam, men også om kolonihistorie, vold og magt.

I spændingsfeltet mellem tragedien og komedien, det følsomme og det klichéfyldte sætter Kjartansson menneskelige relationer på spil: En mor, der spytter på sin søn, en dansk koloniherre, der banker en islandsk bonde, et rockband der marathon-performer for sit publikum. Tilsat et musikalsk soundtrack på tværs af det klassiske og det poppede stiller Kjartansson helt grundlæggende spørgsmål til det at være menneske – og måske særligt mand – i verden her og nu.

Musik, performance, video og maleri blander sig med skulptur, teater og tegning. Kjartansson forener et væld af kunstneriske genrer, medier og roller. Så også skolens musik- eller teater-hold bør opleve denne udstilling!

I undervisningen går vi sammen på opdagelse i Kjartanssons samtidskunstneriske praksis på tværs af medier som musik, film, performance, maleri mm. I 2-timers forløbet maler vi mørke nattehimle og arbejder med små liveperformances inspireret af Kjartansson. Undervisningen er tilpasset alderstrinnet og foregår i udstillingen med dialog, skitsetegning eller processkrivning.

Se hvordan du booker nederst på siden.

Varm op til besøget med denne helt nye Louisiana Channel-talk med kunstneren: I’m Not An Authentic Human Being.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.

SÅDAN BOOKER DU

For booking, skriv til: booking@louisiana.dk
Ved booking vil vi bede dig specificere:

  • Dato og tid for undervisningsforløb
  • Antal deltagende elever
  • Hvilket forløb der ønskes
  • Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
  • Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet

Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)

1-times forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30 og 14.
Pris: Kr. 500

2-timers forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: 11.15 og 13.
Pris: Kr. 950

Her kan I vælge mellem:

  • Værkstedsbesøg indledt med besøg på udstillingen.
  • Undervisning med bl.a. skitsetegning foran værkerne.

Fredag kl. 13 er der kun mulighed for 2 timer i udstillingen, ikke værksteds besøg.

For både 1 og 2-timers forløb gælder:
Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.