Grundskolen, Ungdomsuddannelser

Richard Prince

  • Dato
    17.11.2022 - 10.4.2023

Richard Prince, Untitled (Cowboy), 2016. Courtesy the Artist. © Richard Prince Studio.

I serien Louisiana on Paper præsenteres en cool og central hovedfigur i USA’s såkaldte ’New Picture Generation’.

I sin kunst (for)bruger Richard Prince (f. 1949) ofte banale billeder fra vores underholdnings- og forbrugskultur, som han tvister, så det almindelige forvandles og ”løftes” til noget både mærkværdigt og forførende.

I sit værk løfter Richard Prince de marginale og banale sider af samfundet frem: Vittighedstegninger, affotograferinger, reklamer, idoldyrkelse og anden form for “hverdagskult”. Han formår at identificere og sample visuelle koder og skrue på dem, så de bliver forførende og mærkværdige til trods for deres almindelighed – og får en glød af noget på én gang sexet og akavet.

Han har en særlig følsomhed – og et skarpt blik – for, hvordan store emner umærkeligt siver ned i og ud af alting, vi omgiver os med: Relationer på arbejdspladsen, mellem generationerne og nuets ift. myternes tid. Den britiske science-fiction forfatter J. G. Ballard har ganske rammende brugt betegnelsen “det normale som special effects” om Richard Princes kunst.

Vi tilbyder 1-times undervisningsforløb i udstillingen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.

SÅDAN BOOKER DU

For booking, skriv til: mail@louisiana.dk.
Ved booking vil vi bede dig specificere:

  • Dato og tid for undervisningsforløb
  • Antal deltagende elever
  • Hvilket forløb der ønskes
  • Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
  • Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet

Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)

1-times forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30, 13 og 14.
Pris: Kr. 500

Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.