Ungdomsuddannelser

Særåbning for unge

  • Dato
    10.10.2023 - 11.10.2023

From the action 'Putin Peed His Pants', Red Square, Moscow, 2012 Photo: Denis Sinyakov

VELVET TERRORISM – Pussy Riot’s Russia

Forbered jer til udstillingen ved at høre Maria (Masha) Alyokhina fortælle om Pussy Riot i videoen fra Louisiana Channel.

Tag din klasse – eller hele årgangen – med til et introduktionsforedrag i Louisiana Koncertsal og oplev særudstillingen VELVET TERRORISM – Pussy Riot’s Russia, inden museet åbner for andre gæster.

Særåbningen for unge byder på en præsentation af vores nye udstilling, dokumenterer det feministisk-aktivistiske kunstnerkollektiv Pussy Riots 10 år lange praksis med ikke-voldelige  protestaktioner vendt mod det russiske styre.

Morgenen starter i Louisianas koncertsal, hvor vi introducerer til nogle af Pussy Riots mange aktioner, tankerne bag dem og de voldsomme reaktioner de har medført for gruppens medlemmer.

I deres aktioner kombinerer de PR, politik og kunst og bruger farver, humor, punk og overraskelseseffekter for at udfordre det russiske regime, i troen på, at det er muligt at gøre en forskel!

Efter introduktionen kan I besøge udstillingen på egen hånd, inden museet åbner for øvrige gæster.

På særåbningen er målet, at eleverne får en fornemmelse af hvem Pussy Riot er og hvad de står for, og hvem ved, måske også inspiration til hverdagsaktivisme fra en gruppe hvis motto er: Alle kan være Pussy Riot.

Program
Kl. 9.30    Louisiana åbner, ankomst
Kl. 9.45    Introduktion til udstillingen i Louisiana Koncertsal
Kl. 10.15  Se udstillingen inden museet åbner for andre gæster kl. 11

Vælg mellem tirsdag 10.10.2023 og onsdag 11.10.2023.

Introduktionen henvender sig til elever på ungdomsudannelser og pladserne fyldes efter først til mølle-princippet.

SÅDAN BOOKER DU

Send en mail til booking@louisiana.dk
Husk følgende informationer i mailen:

  • Navn og adresse på skolen
  • Klassetrin
  • Antal deltagende elever
  • Den ønskede dato

Pris: Kr. 500

Mødested
Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.