Grundskolen, Ungdomsuddannelser

Glæd jer til: Tracey Emin

  • Dato
    8.10.2026 - 18.4.2027

Vildt og voldsomt, selvudleverende og hudløst ærligt, men også skrøbeligt og sart. Kunst og skaberkraft bliver bogstavelig talt til spørgsmål om liv og død hos Tracey Emin, et af samtidskunstens mest kendte navne overhovedet.

Tracey Emin (f. 1963) bruger sig selv, fortæller om sig selv – nogle ville nok sige udleverer – og er således både motor og mekanisme i fremstillingen af billeder af sig selv. Det kan lyde privat og indforstået, men netop denne hudløst ærlige henvendelse til omverden har vist sig at have direkte, slagkraftig appel til enormt mange mennesker.

Med maleri, tegning, skulptur, tekstil, film og installation viser denne udstilling – der bliver til i tæt samarbejde med kunstneren og rummer værker, som aldrig tidligere har været vist – hele historien om og med Tracey Emin. Et liv i billeder, båret af skaberkraft på trods, af mod og kamp, fortvivlelse og glæde

Her udfoldes næsten 40 års banebrydende praksis, der peger på, hvordan Tracey Emin til stadighed udfordrer grænser og bruger den kvindelige krop som et stærkt værktøj til at udforske lidenskab, traumer, smerte og helbredelse.

Hudløst ærlig selvfortælling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om undervisningsforløb.

SÅDAN BOOKER DU

For booking, skriv til: booking@louisiana.dk
Ved booking vil vi bede dig specificere:

  • Dato og tid for undervisningsforløb
  • Antal deltagende elever
  • Hvilket forløb der ønskes
  • Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes
  • Hvis nogen i gruppen har gangbesvær af hensyn til adgang til undervisningslokalet
  • Hvordan vil du betale? Kontant eller kort ved ankomst eller med EAN-nummer ved efterfølgende fakturering

Bemærk: Booking er først gennemført, når du har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra museet.
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 49 19 07 19 (mandag – torsdag, 9.00 – 15.00)

1-times forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: kl. 11.15, 12.30 og 14.
Pris: Kr. 500

2-timers forløb
Kan bookes for max 28 elever tirsdag til fredag på følgende tidspunkter: 11.15 og 13.
Pris: Kr. 950

Skal besøget faktureres, bemærk administrationsgebyr: Kr. 125.

Her kan I vælge mellem:

  • Værkstedsbesøg indledt med besøg på udstillingen.
  • Undervisning med bl.a. skitsetegning foran værkerne.

Fredag kl. 13 er der kun mulighed for 2 timer i udstillingen, ikke værksteds besøg.

For både 1 og 2-timers forløb gælder:
Vi mødes i Foyeren ved museets indgang.

Det er også muligt at besøge udstillingen på egen hånd.