Læs mere om årets forfattere:

• Ocean Vuong

  Ocean Vuong (f. 1988) er et af de største litterære talenter fra USA i mange år. Da debut-digtsamlingen Night Sky with Exit Wounds udkom i 2016, blev den sammenlignet med de største navne i amerikansk litteratur, heriblandt Emily Dickinson. Tyngden af de litterære priser, Vuong allerede er overøst med, er usædvanlige for hans alder og relativt lille produktion. Gennembruddet kom med romanen Vi er kortvarigt smukke her på jorden, der allerede er oversat til 36 sprog. Bogen er udformet som et brev henvendt til Vuongs mor og den handler om krigens sår, klasse, afhængighed, vold og transnationalitet i USA. Til august udkommer Vuongs seneste bog, digtsamlingen Tiden er en mor, på dansk i Caspar Erics og Niels Henning Krag Jensbys oversættelse.

• Bernardine Evaristo

  Bernardine Evaristo (f. 1959) modtog Booker-prisen i 2019 for sin gennembrudsroman Pige, Kvinde, Andet som den første sorte kvinde nogensinde. Romanen er oversat til mere end 60 sprog, solgt i over en million eksemplarer og har modtaget en række andre priser. Den stærkt gribende roman er fortalt af 12 sorte kvinder, der hver fortæller deres historie, mens Evaristo symfonisk sammenfletter stemmerne, der tematiserer spørgsmål som race og feminisme. Fælles for alt hvad hun arbejder med, er hendes interesse i den afrikanske diaspora.

• Marieke Lucas Rijneveld

  Med debutromanen Aftenens ubehag blev hollandske Marieke Lucas Rijneveld (f. 1991) den hidtil yngste og første ikke-binære modtager af Bookerprisen i 2020. I hjemlandet er Rijneveld udråbt til den nye litterære stjerne, og Aftenens ubehag solgt i mere end 200.000 eksemplarer.

  Romanen er delvist selvbiografisk, inspireret af forfatterens brors død, da Rijneveld var tre år gammel. Rijneveld er opvokset i en stærkt religiøs familie på landet i det sydlige Holland, og romanen skildrer uhyre stærkt en families sorg og skæbne set fra barnets skæve og klare perspektiv.

• Deborah Levy

  Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) regnes for en af Englands vigtigste forfattere, der begyndte som dramatiker og digter. Hun har været shortlistet til Bookerprisen hele to gange, og på dansk er hun aktuel med sin prisbelønnede erindringstrilogi, som hun kalder for ”levende erindringer”, fordi de skrives, mens de udleves midt i livet. Ting jeg ikke vil vide er netop udkommet på dansk, og bind to, Livets omkostninger, udkommer op til festivalen. Levys litterære stil, der er blevet sammenlignet med Rachel Cusks, er fyldt med originale betragtninger og springer ubesværet i tid for at indkredse, hvad det vil sige at være menneske og finde sin plads i livet.

• Judith Hermann

  Tyske Judith Hermann (f. 1970) er en af Tysklands væsentlige forfattere, af flere betegnet som sin generations litterære stemme efter den sensationelle debut med novellesamlingen Sommerhus, senere i 1998. I dag er Hermann et bredt kendt navn for danske læsere, der har slugt hendes bøger om skæve eksistenser, der leder efter et ståsted i tilværelsen. Judith Hermann er aktuel på dansk med den stærkt roste roman, Hjem, der handler om menneskets og naturens ødelæggelse, fortalt med en lavmælt poetisk stemmeføring.

• Édouard Louis

  Da Édouard Louis (f. 1992) første gang besøgte festivalen i 2017 var han blot 24 år. Men allerede dengang blev han regnet for en af de vigtigste forfattere, der er kommet frem i Frankrig i de seneste år, takket være sin debut Færdig med Eddy Bellegueule. Her gjorde han selvbiografisk og spektakulært op med sin arbejderklasseopvækst langt fra Paris med skildringer af sin homoseksualitet i lyset af fattigdom og undertrykkelse. Siden kom blandt andet en bog om faren med anklager mod det franske samfunds behandling af de fattigste. Selv om Louis skriver selvbiografisk, i sin seneste bog er moren i centrum for fortællingen, har han altid et større samfundspolitisk sigte med sin skrift.

• Maria Stepanova

  Maria Stepanova (f. 1972) er digter, forfatter og journalist og regnes for at være en af Ruslands mest betydningsfulde aktører inden for moderne litteratur og kultur. Hendes involvering i uafhængige medier har gjort hende til en drivkraft i kampen for pressefrihed i en tid præget af censur og politisk historieskrivning i Rusland. Til festivalen er hun aktuel med Til minde om erindringen, et familieportræt, der tematiserer konstruktionen af erindringen selv i en blanding af essay, fiktion, memoirer, rejsedagbøger og historiske dokumenter. I bogen, der sidste år var shortlistet til Bookerprisen, væver Stepanova et besættende panorama af minder, skæbner og idéer, som samtidig giver et stærkt indblik i russisk ånd og kultur.

• Torrey Peters

  Torrey Peters (f. 1981) debuterede i 2021 med Detransition, Baby, som regnes for at være den første store, realistiske transroman. Skrevet både vittigt og elegant foregår Detransition, Baby i et queermiljø i New York, og titlen henviser til et af de store tabuer blandt transpersoner; at detransitionere (dvs. fortryde kønsskifte), som en af romanens tre hovedpersoner gør undervejs. Den prisbelønnede roman åbner læserens øjne for indsigter i problemstillinger, man kan lære noget af, som en dansk anmelder bemærkede. Torrey Peters vandt Pen/Hemingway Award for bedste debut.⁠

• Ben Lerner

  Desuden vil man kunne opleve den prisbelønnede amerikanske forfatter Ben Lerner (født 1979), der skriver humoristiske og intelligente romaner. ”Romanens fremtid er lige her,” har den irske forfatter Sally Rooney sagt om Lerners Topekaskolen, der sidste år udkom på dansk. Lerner har været underviser for Ocean Vuong på Brooklyn College og forfatterskabet begyndte med romanerne Farvel til Atocha, og 10:04, som også er ude på dansk. Sidstnævnte kaldte The Guardian ’lige så revolutionerende som debutbogen’.

• Carl Frode Tiller

  Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af Norges store forfattere, der er oversat til mere end 20 sprog. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris hele tre gange, senest for romanen Begyndelser fra 2017. Han er især hyldet for trilogien Indkredsning I-III, der også indbragte ham flere internationale priser. Det tredje og sidste bind udkommer nu på dansk. Trilogien handler om David, der har mistet hukommelsen og derfor indrykker en annonce i avisen for at få mennesker, der har kendt ham, til at skrive til ham om, hvem han var. Romanværket stiller spørgsmål til, hvordan man skildrer et menneskes liv og er blandt andet blevet sammenlignet med Knausgårds Min kamp.

• Claire-Louise Bennett

  Britiske Claire-Louise Bennett debuterede i 2015 med den prisbelønnede roman Dam om en kvinde, der opgiver sin akademiske karriere, flytter til en lille hytte i Irland, hvor hun nusser rundt i sin have og skriver oder til sine tomater. Fortælleren er mester i at zoome ind: Hun opsøger ensomheden, naturen og omgivelserne og hylder det sanselige møde med tingene. Bennetts anden roman, Kasse 19, udkommer på dansk til sommer og omhandler en ung pige besat af at skrive små historier, hvor kærester, Dostojevskij, Proust, skolekammerater, Nabokov, Tove Ditlevsen og hovedpersonens forældre alle bliver til en del af litteraturen, og litteraturen bliver til det vigtigste i hendes liv. ”Vi læser for at komme til live”, som hovedpersonen på et tidspunkt siger.

• Laurie Anderson

  Amerikanske Laurie Anderson (f. 1947), som sidst besøgte festivalen i 2017, opfinder hele tiden sine egne genrer at fortælle i. Hvad enten det er performance, maleri, musik, dans, virtual reality eller computerprogrammer, så går historiefortælling, som en rød tråd igennem Andersons værker, drevet af en glubende nysgerrighed på, hvordan verden hænger sammen. I løbet af 2022 kan man på Massachusetts Museum of Contemporary Art opleve den hidtil største retrospektive udstilling med værker af 74-årige Anderson, der som kunstner aldrig har stået stærkere.

• Patricia Lockwood

  Amerikanske Patricia Lockwood (f. 1982) er digter og essayist og former sine originale og humoristiske værker med inspiration fra internettet og de sociale medier – hun er ligefrem blevet kaldt ”the poet laureate of Twitter”. Hendes første bog på dansk, debutromanen Ingen taler om det, udkommer til august og var på listen over de bedste romaner i 2021 i The New York Times.

• Benjamin Labatut

  Fra Chile kommer Benjamin Labatut (f. 1980 i Holland). Hans roman Når vi ikke længere forstår verden balancerer mellem videnskab og fiktion og skildrer banebrydende videnskabelige opdagelsers skønhed og destruktivitet i en ny, selvopfunden litterær genre. ”Det er en bog om menneskehedens vanvittige drømme. Om vores desperate og ofte mislykkede forsøg på at forstå os selv, hinanden og det univers vi bebor,” har Labatut udtalt.

• Linn Ullmann

  Linn Ullmann (f. 1966) er aktuel med Jente, 1983 som følger en 16-årig pige i Oslo, New York og Paris, romanen fortsætter temaet om hukommelsens digteriske kraft fra Ullmanns forrige roman De urolige, som hun præsenterede på festivalen i 2016.  Jente, 1983 blev kaldt en af forfatterens bedste bøger, da den sidste år udkom i hjemlandet Norge. Ullmann regnes for at være en af de mest beundrede forfattere i Skandinavien.

• Jón Kalman Stéfansson

  Jón Kalman Stéfansson (f. 1963) er en af Islands største nulevende fortællere og hans magiske skrivestil er nået ud til mange danske læsere. Dit fravær er mørke hedder den nye roman, som udkommer på dansk op til festivalen og som er beskrevet som et stilistisk mesterværk, der fører læseren frem og tilbage i tid mellem en islandsk bygd og Paris og Marseille, mens generationers skæbner oprulles på fascinerende vis, mens fortælleren prøver at overvinde et hukommelsestab.

• Alex Schulman

  Læserreaktionerne på svenske Alex Schulmans romaner Overleverne, Brænd alle mine breve og Glem mig beretter om en næsten feberagtig besættelse. For Schulman (f. 1976) skriver med stor intensitet om sine familieforhold og bøgerne har vundet flere priser og er oversat til en lang række sprog. I Sverige er Schulman kendt som journalist, podcaster, tv-vært med mere og hans litterære evner har begejstret mange læsere.

• Pola Oloixarac

  Argentinske Pola Oloixarac (f.1977) bor i Barcelona og kommer nu endelig på dansk med romanen Mona om en ung peruansk forfatter, der bliver nomineret til en stor svensk litteraturpris og i den anledning besøger vores naboland til en international litteraturfestival. I det idylliske svenske landskab er hun i nogle dage del af en gruppe internationale, umådeligt selvoptagede forfattere, der holder hinanden i ånde erotisk og intellektuelt, mens de venter på juryens afgørelse af, hvem af dem der skal have den prestigefulde pris.
  ⁠
  I Oloixaracs tredje roman Mona tegner hun et fascinerende portræt af en ung latinamerikansk forfatter som med ”eksotisk baggrund” og hendes liv i den amerikanske-europæiske hvide intellektuelle elite – fortalt med en stor portion ironi. Mona udkommer på Forlaget Grif i Peter Adolphsens oversættelse i august 2022.

FESTIVAL PROGRAMMER 2010-2019

• PROGRAM 2019

  Se og download program 2019

• PROGRAM 2018

  Se og download program 2018

• PROGRAM 2017

  Se og download program 2017

• PROGRAM 2016

  Se og download program 2016

• PROGRAM 2015

  Se og download program 2015

• PROGRAM 2014

  Se og download program 2014

• PROGRAM 2013

  Se og download program 2013

• PROGRAM 2012

  Se og download program 2012

• PROGRAM 2011

  Se og download program 2011

• PROGRAM 2010

  Se og download program 2010