Frem mod sommeren offentliggør vi løbende navne på deltagende forfattere på denne side. Information om billetter og adgang til scener i forbindelse med selve festivalen 17.-20., kan du læse om her.

Læs mere om årets forfattere

Herunder kan du læse mere om årets forfattere. Listen af navne opdateres løbende frem til festivalen i august.

  • Haruki Murakami

    I et lettilgængeligt sprog blander han på finurlig og ofte surrealistisk vis det mystiske og hverdagslige, melankoli og humor, vestlig og japansk kultur.

    Den japanske forfatter Haruki Murakami fik sit internationale gennembrud med ’Norwegian Wood’ (1987) og har skrevet en lang række enestående romaner, der har tryllebundet læsere over hele verden. I sit litterære univers blander han i et lettilgængeligt sprog på finurlig og ofte surrealistisk vis det mystiske og hverdagslige, melankoli og humor, vestlig og japansk kultur. Hans debutnovelle ’Slowboat til Kina’ udkommer på dansk til maj, og til august udkommer novellesamlingen ’Mystiske fortællinger fra Tokyo’, begge i Mette Holms danske oversættelse. De japanske læsere kan glæde sig til hans første store roman i seks år, når ’The City and its Uncertain Walls’ udkommer den 13. april i hjemlandet.

    Haruki Murakami er født i 1949 og regnes for en af de mest populære japanske forfattere nogensinde. Han har vundet et utal af internationale priser, senest Prix mondial Cinco Del Duca (2022), America Award in Literature (2018) og Hans Christian Andersen Litteraturpris (2016). Desuden er der lavet flere vellykkede filmatiseringer af Murakami-fortællinger, nemlig ’Norwegian Wood’ (2010), ’Burning’ (2018) og Oscar-vinderen ’Drive My Car’ fra 2021.

  • Joyce Carol Oates

    Hun regnes for en af verdens førende forfattere og hyldes for sine skarpe og mørke portrætteringer af begær, skam og lidenskab samt undersøgelser af temaer som kvindevold og race- og klasseskel.

    ”Jeg er tiltrukket af fælles eller transpersonlige oplevelser. Liv og død. […] Jeg er interesseret i personlighedens mysterium, hvordan vores personligheder opstår og derefter hvordan de falmer.” Sådan siger den store amerikanske forfatter Joyce Carol Oates (f. 1938), hvis bøger bliver ved med at ramme tidsånden, f.eks. når hun i sin nyeste bog ’Babysitter’ (2022) skriver om seksuelle overgreb før #MeToo. Romanen er blevet kaldt en af den 84 år gamle forfatters fornemste bedrifter til dato: ”et vildt og panoramisk stykke arbejde”, skrev the Guardian.⁠

    Joyce Carol Oates, som første gang besøgte Louisiana Literature i 2014, skriver om livets dramaer. Hun er blevet hyldet for sine skarpe og mørke portrætteringer af begær, skam og lidenskab, samt sine undersøgelser af temaer som kvindevold og race- og klasseskel. New York Times Book Review skriver således om hende: “Oates’s skrift har altid virket ubesværet: insisterende, frygtløs, kraftfuld. Hun skriver som en kvinde, der går ind i et oprørt landskab uden at se sig tilbage.”⁠

    Siden sin debut i 1963 har Joyce Carol Oates skrevet mere end 60 romaner. Hun har vundet den amerikanske National Book Award og har været Pulitzer-finalist fem gange. Senest har hun modtaget the Jerusalem Prize. Hendes hovedværk fra 2000 romanen ‘Blonde’, om Marilyn Monroes liv og død, blev aktuel igen i 2022, da Netflix producerede en film over romanen. På dansk kom i 2022 monumentale roman ’Natten. Søvnen. Døden. Stjernerne.’, som ud over at være en både sjov og tragisk familiekrønike også er et kritisk øjebliksbillede på raceforhold og politibrutalitet i USA.⁠

  • Camila Sosa Villada

    ”Every so often, a slim book absolutely clobbers you with its exuberance and beauty – for me, this was that book”, siger forfatteren Torrey Peters om argentinske Camila Sosa Villadas debutroman ’Sarmiento Park Queens’ fra 2019. Også forfatterkollegaen Édouard Louis har kaldt romanen “the most important book I’ve read on sexuality since Jean Genet.” Til maj udkommer romanen på dansk på Skjødt Forlag og vi er stolte af at kunne præsentere Camila Sosa Villada på Louisiana Literature i august.

    I ‘Sarmiento Park Queens’ følger vi den unge Camila, som i 1990’erne flytter til byen Córdoba i Argentina for at studere på universitetet. Om natten tjener hun penge som sexarbejder og bliver en del af fællesskabet omkring et transmiljø, der holder til i Sarmiento Park. En aften, mens de står og venter på kunder i parken, finder de en forladt baby i buskene og tager ham med hjem for at opfostre ham.

    I sin roman blander Camila Sosa Villada brutal realisme med poetisk surrealisme, og resultatet er en vild, sjov og overvældende tragisk historie om transvestisme, diskrimination og kvindehad. I et forord til den engelske oversættelse forklarer Sosa Villada, hvorfor det argentinske ord ”travesti” ikke bliver oversat til fx ”transvestit” i romanen. ”Jeg bruger ikke termen transkvinde, jeg bruger ikke et kirurgisk ordforråd, koldt som en skalpel, fordi terminologien ikke afspejler vores oplevelse som travesti’er i disse regioner, fra de indfødtes tid til vores idiotiske civilisation”, skriver Sosa Villada. I Argentina kan ordet traversti også bruges nedsættende, og det er netop denne marginalisering af en specifik gruppe, som Sosa Villada undersøger i sin roman.

    Camila Sosa Villada (f. 1982) voksede op i La Falda (Córdoba, Argentina). Hendes debutroman er udkommet i 18 oplag i hjemlandet, og hun har modtaget flere store priser, bl.a. Grand Prix de l’Héroïne Madame Figaro (2021) i Frankrig og Premio Sor Juana Inés de la Cruz (2020) i Mexico.

  • Hernan Diaz

    Diaz er født i Argentina, opvokset i Sverige og skriver på engelsk, og han har bl.a. Jorge Luis Borges som et af sine store forbilleder.

    Romanerne ’I det fjerne’ (2018) og ’Tillid’ (2022), har blæst anmeldere og læsere fra hele verden bagover. “Jeg elsker at læse og håber på at skrive litteratur, der kan åbne verden op for sine læsere. Jeg håber ikke, jeg kommer til at skrive litteratur, der bare er en selfie af mig selv,” siger Diaz selv om sine romaner, der foregår i hhv. den amerikanske ørken fuld af håb og drømme i 1800tallet og i et magtsygt miljø i 1920ernes upperclass New York.

    ”’Trust’ is the rare novel that incorporates its source material and the afterlife. The contours of the plot might feel familiar at times, but you’re propelled forward by the twists and turns of the novel’s form, the conviction that Diaz has another trick up his sleeve.” skrev the Guardian om Diaz’ anden roman ‘Tillid’, hvis univers man bliver suget ind i, og hvor sammenhængen mellem fiktion og økonomi foldes ud, så det er svært ikke at sende en tanke til The Great Gatsby.

    Hernan Diaz’ opvækst har formet hans skrivestil og sprogforståelse. Han er født i Argentina, men voksede op i Stockholm. Selvom spansk og svensk fyldte meget i hans liv, forelskede han sig i sine teenageår i det engelske sprog, som han sidenhen har gjort til sit eget. Fra barnsben ønskede han sig at blive forfatter, og tidligt blev Jorge Luis Borges en stor indflydelse.

    Hernan Diaz (f. 1973) bor i Brooklyn med sin familie. ’I det fjerne’ var finalist til både PEN/Faulkner- og Pulitzer-prisen, og ’Tillid’ blev valgt til en af de ti bedste bøger i New York Times og Washington Post i 2022, samt nomineret til Booker-prisen i 2022 og vinder af Kirkus-prisen.

  • Ali Smith

    Skotske Ali Smith (f. 1962) er siden sit besøg på Louisiana Literature i 2010 blevet en international stjerne! Vi er så glade for at hun i år vender tilbage til festivalen, aktuel på dansk til juni med romanen ’Andre tider’, der ifølge The Guardian er “som livet selv; rodet, underholdende, sørgelig, smuk og fuld af mystik.”

    Ali Smiths bøger er eksperimenterende og uforudsigelige. Hun leger med sproget, væver narrativer sammen, men kan samtidig også være eksplicit politisk. Om skriveprocessen siger hun: “Whenever I’m trying to write anything, you know the moment it becomes alive, which is when you begin to argue with it, and it begins to argue back with you. And then something starts to spark, which is about connection. And it becomes. That’s when you know you’re on the right track.”

    I perioden 2016-2020 skrev Ali Smith sin årstidskvartet, som anmelderne har rost til skyerne. ’Andre tider’ med den engelske titel ’Companion Piece’ udgør en slags femte bind til kvartetten. I romanen er hovedpersonen Sandy dybt fortvivlet: Hendes far er syg, covid er overalt, og hele verden synes ramt af uretfærdighed, had og undertrykkelse. Men så modtager Sandy et uventet opkald fra en tidligere klassekammerat, og derfra udspringer en kompleks fortælling om frihed, ensomhed og om at søge tilflugt.

    Ifølge Ali Smith er vores fortællinger essentielle, når verden truer med at falde fra hinanden. I the Guardian har hun forklaret, at “in the end what survives of us are the stories of people’s lives, how we live through the history we call the present, through the cycles of another year and another, renewing themselves and us again and again, bringing around the darker days, and the light. Always look to story for the real plot. Look to dialogue, always, for the life.”

    Smith har modtaget the Baileys Women’s Prize for Fiction, the Goldsmiths Prize og the Costa Novel of the Year Award.

  • Tessa Hadley

    “One of the best fiction writers writing today”, har Chimamanda Ngozi Adichie sagt om britiske Tessa Hadley (f. 1956). Hadley er, hvad man kunne kalde ”forfatternes forfatter”, for hendes bøger bliver beundret af mange af også Zadie Smith, Colm Tóibín og Anne Enright. Om Hadleys seneste bog, ‘Free Love’ (2022), skrev Hilary Mantel, at det er ”en fortryllende roman, som er bedragerisk letlæst; under overfladen svømmer foruroligende og ældgamle spørgsmål om frihed og skæbne.” ’Fri kærlighed’ er netop udkommet på dansk, og vi glæder os meget til at møde Tessa Hadley på festivalen!

    Hadley skriver med dyb indsigt og sensitivitet om hverdagen i den britiske middelklasse – om uforløste drømme, utroskab, søskendeforhold, middagsselskaber og dødsfald i familien. Men hendes bøger indeholder også altid noget ukendt, som pludselig træder frem og rammer læseren. I hendes nyeste roman ’Fri kærlighed’, der foregår i 1960erne i et forstadskvarter til London, undersøger Hadley, hvad der sker, hvis et menneske bryder ud af den rolle, man er blevet tildelt og i stedet vælger at følge sit begær. ”Yet again, she offers insightful and sensitive understanding of the quiet compromises people make to survive in a deeply compromised world.” skrev the Guardian om romanen.

    Ud af dem er en oversat til dansk, ’Solstik’, og udkommet på forlaget Novellix. Hadley har modtaget Windham Campbell-prisen for fiction (2016), the Hawthornden-prisen (2016) og Edge Hill Short Story-prisen (2018).

  • Claire Keegan

    Det er en begivenhed, når den irske forfatter Claire Keegan udgiver en ny bog. Kun fire korte bøger er det blevet til på 22 år. Men det er ventetiden værd! Keegans stilfærdige og alligevel intense prosa skildrer komplekse almindelige liv, hvor mørket lurer under overfladen. Her er ingen store plotdrevne dramaer, men alligevel formår Keegan at skabe ”en dybt bevægende og universel historie”, som The Washington Post skrev om hendes seneste roman ’Den slags små ting’ (2021). Romanen på lidt over 100 sider fik fremragende anmeldelser og blev shortlistet til den prestigefyldte Booker-pris. Og til sommer kan Claire Keegan opleves på Louisiana Literature!

    ’Den slags små ting’, som foreligger på dansk (sammen med bogen ’Omsorg’ (2010)), udspiller sig i Irland i julen 1985. Bill Furlong er kulhandler, som har en kone og fem døtre. Selvom han arbejder hårdt, har familien trange kår. En dag skal Bill levere kul til et lokalt nonnekloster, som huser ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Her møder han en ung pige, som sætter gang i tankerne om hans egen historie, og som han beslutter sig for at redde. Selvom ’Den slags små ting’ har en politisk kontekst – katolske nonners forfærdelige behandling af piger i 1980’ernes Irland – så er det mere en fortælling om Bill Furlongs rige indre liv og den atmosfære og det miljø, han er en del af.

    Claire Keegan gik og tænkte på historien om den gode mand Bill og de gemte piger på klostret i 15 år, før hun faktisk skrev romanen under lockdown. Resultatet er en bevægende smuk og urovækkende fortælling, som Karl Ove Knausgaard har rost til skyerne i et essay: ”Det er en kort roman, og jeg læste den på et par timer. Da jeg var færdig, blev jeg i min stol med bogen liggende i skødet i et par minutter, fuldstændig fyldt af dens følelser og stemninger. […] Det er en roman, der giver plads til en mand, der selv ikke fylder noget, og som er fra et samfundslag, der kulturelt ikke fylder noget. Men vigtigst af alt er det en roman, der giver plads til noget inde i ham – og inde i os alle – noget så rent og flygtigt, at han ikke engang selv er klar over det.”

    Om litteraturens kraft i forhold i vores liv siger Keegan: ”Because fiction is a temporal art, it’s based on time that’s irreversibly passing in one direction […]. And I think one of the things that makes reading possible, or pleasurable, is that everybody knows what a day is, whether you’re on a farm in Ireland or at the top of a building in Shanghai. It’s what makes translation possible. And one day we won’t get to the end of that day. And that piece of time between now and then is called our lives. And I think if you’re a fiction writer, you want to say something meaningful about that.”

    Claire Keegan (f. 1968) har modtaget priser som Los Angeles Times Book of the Year, The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Foruden ’Den slags små ting’’ og ’Omsorg’, som vandt the Davy Byrnes Award, har hun skrevet novellesamlingerne Antarctica (1998) og Walk the Blue Fields (2007), der er oversat til 17 sprog.

  • Ian McEwan

    ”En vidunderlig forfatter har givet os endnu en tryllebindende og uforglemmelig roman”, skriver The Independent om Ian McEwans nye roman ’Lessons’ (2022), som også bliver kaldt ”et mesterværk” i The Times. Romanen udkommer på dansk til august, og derfor glæder vi os til at kunne byde den prisvindende engelske forfatter velkommen på årets Louisiana Literature!

    Ian McEwan er kendt for en kontrolleret og lavmælt skrivestil, som står i kontrast til de tilfældigheder, der i hans bøger ofte får afgørende betydning for de personer, han skildrer. Selv beskriver McEwan de modsatrettede tendenser i sit arbejde således:

    “I like precision and clarity in sentences, and I value the implied meaning, the spring, in the space between them. Certain observed details I revel in and consider ends in themselves. I prefer a work of fiction to be self-contained, supported by its own internal struts and beams, resembling the world, but somehow immune from it. I like stories, and I am always looking for the one which I imagine to be irresistible. Against all this, I value a documentary quality, and an engagement with a society and its values; I like to think about the tension between the private worlds of individuals and the public sphere by which they are contained.”

    ’Lessons’ er blevet kaldt McEwans svar på bøger som John Williams’ ‘Stoner’, Richard Fords Bascombe-trilogi og William Boyds ‘Any Human Heart’ – bøger hvor historiske begivenheder bliver reflekteret gennem én persons liv. Hos McEwan er denne person Roland Baines. Som 14-årig bliver Roland forført af den 25-årige klaverlærer Miss Cornell, og affæren, der tager en sadistisk drejning, mærker ham resten af livet og får ham til at tvivle på sine erindringer, intentioner og begær. McEwan kortlægger Rolands rastløse liv i lyset af globale politiske begivenheder som Berlinmurens fald, Tjernobyl-katastrofen, terrorisme og Covid-pandemien. “By what logic or motivation or helpless surrender did we all, hour by hour, transport ourselves within a generation from the thrill of optimism at Berlin’s falling wall to the storming of the American Capitol?”, spørger McEwan i ‘Lessons’. Svaret finder vi i Rolands ubeslutsomhed og bekvemmelighed, som får ham til at flakke gennem livet.

    Ian McEwan debuterede i 1975 med novellesamlingen ’First Love, Last Rites.’ Mange af hans bøger er blevet filmatiseret – fx romanen ’Soning’ (2001) – og han har bl.a. vundet Booker-prisen.

  • Auður Ava Ólafsdóttir

    ”Jeg er måske lidt som den lille pige med svovlstikken – i singularis. Hvor hver bog er en svovlstik i kampen mod mørket i verden.” Sådan siger islandske Auður Ava Ólafsdóttir om sine bøger, der har begejstret læsere og anmeldere. Hendes forfatterkollega Sjón har sagt, at ”Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” I juni udkommer hendes nye roman ’Eden’ (2023) på dansk i Erik Skyum-Nielsens oversættelse, og i august kan hun opleves på Louisiana Literature.

    Auður Ava Ólafsdóttir har modtaget en lang række priser, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris (2018) og den franske Prix Médicis étranger (2022). ’Eden’, som netop har vundet Den islandske boghandlerpris for bedste roman, handler om lingvisten Alba, der er ekspert i minoritetssprog. Hun køber en grund med sort sand og lava, som hun ønsker at lave om til en frodig have fyldt med træer. Men det er ikke kun naturen, der er truet; det er det islandske sprog også. Ólafsdóttir bruger romanen til at undersøge sprogets kraft. Det er en fortælling om livets udfordringer, hverdagens skønhed, og om hvad det vil sige at være menneske.

    Sproget er raffineret og poetisk i Auður Ava Ólafsdóttirs bøger, som er præget af lige dele sødme og alvor. Da hun i 2018 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ’Ar’, skrev juryen bl.a., at Ólafsdóttirs værk er ”fuld af underfundig humor, og sproget funkler af liv. Samtidig stiller værket dybe spørgsmål om liv og død, om individet i forhold til helheden, om menneskets privilegier, rettigheder og pligter i verden. Ikke mindst pligten til at give menneskeheden lov til at udfordre mørket.”

    Auður Ava Ólafsdóttir har siden debutromanen ’Upphækkuð jörð’ (1998) skrevet syv romaner, en digtsamling, skuespil og sangtekster til det islandske popband Milkywhale. Hun er oversat til mere end 25 sprog og vundet en lang række litteraturpriser. Ólafsdóttir har også skrevet om kunst og bl.a. kurateret på Venedig Biennalen. På dansk er tidligere udkommet ’Svaner bliver ikke skilt’ (2016), ’Ar’ (2018), ’Stiklingen’ (2019, ’’Miss Island’ (2019) og ’Dyreliv’ (2021).

  • Karolina Ramqvist

    “Karolina Ramqvists bog har faktisk forandret mit syn på livet. Det skyldes hendes suggestive, fuldkommen unikke sprog. Det kræver en stor forfatter at kunne skrive sådan her om livskriser og længsler, måltider og mælkeprodukter.” Sådan afsluttes anmeldelsen af Ramqvists roman ’Brød og mælk’ (2022) i den svenske avis Expressen. Ramqvist har markeret sig som en af sin generations mest markante forfattere og feminister i Sverige. I august 2023 udkommer ’Brød og mælk’ på dansk, og vi glæder os til at byde hende velkommen på Louisiana Literature!

    ’Brød og mælk’ er en original, sansende og livsbekræftende roman, hvor et voksent jeg tænker tilbage på sin opvækst som ensom pige og forsøger at finde ud af, hvem den unge pige var, og hvem hun blev til. Mere end noget andet er det maden – dens dufte, farver og smage – som gør erindringen levende på godt og ondt. I det voksne jegs etværelseslejlighed står det arvede spisebord og fylder det hele, selvom hun nu oftest spiser helt alene. Maden var og er en besættelse. Og gradvist kommer hun tættere på alt det, der har fyldt hendes liv, men også tømt hende for alt.

    Aftonbladet skrev om romanen: ”For en som mig, der kan blive rørt til tårer af god mad, lavet med både kundskab og kærlighed, er det en sand nydelse at læse Ramqvists madodysse. Mad trøster. Bøger om mad trøster også, når de er skrevet med så meget fornemmelse for stil og overvældende humor.”

    Karolina Ramqvist har foruden ’Brød og mælk’ skrevet fire anmelderroste romaner og er blevet oversat til 15 sprog. Hun brød igennem med ’Flickvännen’ (2009), som blev fulgt op med succesen ’Alltings början’ (2012). I 2015 modtog hun Per Olov Enquists Pris for ’Den vita staden’ med begrundelsen, at Ramqvist indtager ”en unik position i svensk samtidslitteratur”. I 2019 udkom Björnkvinnan. Ramqvist har desuden skrevet noveller, filmmanuskripter, essays og kritik.

  • Abdulrazak Gurnah

    ”Det, der satte hele oplevelsen af at skrive i gang hos mig, var ideen om at miste ens sted i verden,” har Gurnah fortalt. Han blev født på Zanzibar, har Swahili som førstesprog, men måtte flygte til England som 18-årig på grund af politiske uroligheder. Selvom han aldrig havde troet, han ville blive forfatter, fik eksilerfaringen og hjemlængslen ham til at skrive dagbog, og engelsk blev hans litterære værktøj. Alt dette medvirkede til tilblivelsen af debutromanen ’Memory of Departure’ (1987). Og i de følgende ni romaner – herunder bl.a. ’Paradise’ (1994), ’By the Sea’ (2001), ’Desertion’ (2005) og senest ’Afterlives’ (2020) – har Gurnah igen og igen skrevet om mennesker i eksil fra deres hjem, familier, samfund og sig selv.

    I sine romaner bryder Abdulrazak Gurnah ofte genrekonventioner og leger med læserens forventninger. Han skriver om menneskets identitet og selvopfattelse. Og hans bøger gør en dyd ud af at fortælle historier om dem, der ikke selv har en stemme, og hvis skæbner ikke efterlader sig spor i arkiverne.

    På dansk udkom i 2022 både ’Paradis’ og ’Efterliv’. ’Paradis’ er en sansemættet, nådesløs fortælling om drengen Yusuf, der vokser op i Østafrika under kolonialiseringen og bliver solgt som gældsslave af sin egen far. ’Efterliv’ undersøger eftervirkningerne af den tyske kolonialisering af Tanzania. Romanen starter i 1907 med et oprør mod den tyske kolonimagt og skildrer nogle komplekse menneskeskæbner gennem flere generationer, mens tyskerne erstattes af et britisk styre. Det er en bog om mennesker, der kæmper for at opretholde deres familier og lokalsamfund, som gradvist går i opløsning

  • Constance Debré

    Constance Debré skriver autofiktivt med punk-agtig kompromisløshed om bl.a. seksualitet, moderskab og frihed, og til august udkommer hendes roman ’Love me Tender’ (2020) på dansk på Vinterforlag.

    Alt i Constance Debrés liv så strålende ud: Hun var en succesfuld forsvarsadvokat og kom fra et af mest magtfulde familiedynastier i Frankrig. Men en dag vågnede hun op, forlod sin mand og deres bourgeoisliv, og sprang ud som homoseksuel. Det er bl.a. dette, som ’Love Me Tender’ handler om. Romanen følger en kvinde, som er i retten, fordi hun forsøger at få forældrerettighed til sin 8-årige søn. Foran dommeren argumenterer kvindens eksmand for, at hendes nye liv som lesbisk, radikal forfatter ikke er kompatibelt med rollen som mor. Det er således en fortælling om moderrollen uden for samfundets fastlåste idealer, og om hvordan kvinden må forsøge redde et moder-søn-forhold, før det er for sent. ⁠

    Debrés kritik af det franske samfunds kønsidealer har skabt stor debat. Dog mener hun ikke, at hendes romaner handler om queer-identitet. ”Jeg er lesbisk, og det er i bogen, det er der ingen tvivl om, men bogen handler ikke om det,” siger Debré. I stedet understreger hun, hvordan den kamp, hun beskriver, har sin egen form for skønhed. Med reference til Charles Bukowski siger Debré, at ”det, der betyder mest, er, hvor godt du bevæger dig gennem ilden.”⁠

  • Frída Ísberg

    Danske læsere blev bekendt med Frída Ísberg, da hendes novellesamling ’Kløe’ udkom på dansk i 2020. I ’Kløe’ skrev Ísberg poetisk, præcist og morsomt om vores samtid – om hverdagsliv, forventninger, generationskonflikter, parforhold, sex, skyld og meget mere. Der er en friskhed og autenticitet over hendes stemme, og ’Kløe’ blev da også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, mens Morgunblaðið kaldte Ísberg ”en kommende mester i novellens kunst”.⁠

    Frída Ísberg (f. 1992) bor i Reykjavík og har udgivet romanen ‘Mærket’ (2021), novellesamlingen ‘Kløe’ (2018) samt digtsamlingerne Leðurjakkaveður (2019) og Slitförin (2017). Foruden at være blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris har hun vundet De islandske kvinders litteraturpris (Fjöruverðlaunin), De islandske boghandleres pris, P.O. Enquist-prisen og den islandske optimist-pris, som uddeles af Islands præsident til én kunstner årligt. Ísberg skriver anmeldelser for The Times Literary Supplement, og hendes bøger er blevet oversat til 17 sprog.

  • Wole Soyinka

    Wole Soyinka, som fylder 89 år i juli, er en enestående larger-than-life personlighed, hvis liv har været fyldt med dramatiske begivenheder. F.eks. sad han i slutningen af 1960’erne isolationsfængslet i to år, fordi han havde forsøgt at få parterne i den nigerianske borgerkrig til at stoppe deres kampe. I 1994 måtte han flygte ud af Nigeria ved at klamre sig 10 timer til en motorcykel, fordi diktatoren Sani Abacha ville slå ham ihjel.

    Hos Soyinka går litteratur og aktivisme hånd i hånd, ikke mindst i sin seneste roman ‘Chronicles from the Land of the Happiest People on Earth’, hvor en udspekuleret iværksætter, der sælger stjålne legemsdele til brug i ritualistiske praksisser, sætter en kæde af begivenheder i gang. Romanen skriver sig på satirisk vis ind i en nigeriansk samtid præget af politisk og social korruption. Og Soyinka er ikke optimistisk på sit hjemlands vegne.

    I 1986 blev Wole Soyinka den første sorte person og den første afrikaner, der modtog en Nobelpris. I sin begrundelse skrev priskomiteen bl.a., at Soyinka med “et bredt kulturelt perspektiv og poetiske overtoner skaber tilværelsens drama.” Hans satiriske, poetiske og dybt politiske forfatterskab trækker bl.a. på temaer og dramatiske strukturer, der er rodfæstet i den nigerianske Joruba-folkekultur og religion.

  • Claudia Durastanti

    Claudia Durastanti (f. 1984) voksede op mellem Brooklyn og Syditalien, hvor hendes italienske forældre stammede fra. Forældrene var begge døve, og de lærte aldrig deres datter tegnsprog, så hendes barndom var præget af frustration, misforståelser og stilhed. På italiensk har Durastanti skrevet fire kritikerroste romaner, senest ’La Straniera’ (2019) / ’Strangers I Know’ (2022) som netop handler om hendes familiehistorie. Bogen er blevet oversat til 21 sprog, var finalist ved den italienske Strega-pris (2019) og var med på The New Yorkers liste over de bedste bøger i 2022. Derudover har Durastanti også oversat Ocean Vuong, Donna Haraway og Joshua Cohen til italiensk, samt stået for den seneste oversættelse af ’The Great Gatsby’.

    I ’Strangers I Know’ undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Men i hendes familie passer myterne ikke sammen. Moren påstår, at hun mødte Durastantis far, da han var ved at springe ud fra en bro, mens faren påstår, at han mødte Durastantis mor, da han reddede hende fra et røveri. Det eneste forældrene har til fælles er, at de er døve – men ellers er de vidt forskellige karakterer. Og det er i dette konfliktfyldte miljø, Durastanti vokser op. Romanen består af 41 kapitler, hvoraf mange kan læses som individuelle historier. Her glider fiktion sammen med fakta i spring mellem forældrenes historie, barndommen og Durastantis eget forsøg på at blive voksen. ’Strangers I Know’ fusionerer udviklingsromanen med memoirer og litteraturkritik. Denne særegne stil har fået Ocean Vuong til at sige, at det er ”den type skrift, jeg bedst kan lide; den slags, som ikke kun beretter om verden – men borer sig igennem den, i live.”

    Selv siger Claudia Durastanti om sin bog: ”Da jeg skrev ’Strangers I Know’, ønskede jeg se, hvor selvet ville splintres, hvor jeget ikke ville betyde noget mere, og hvor en læser af bogen kunne kaste sig ind i det med sin egen historie. […] Denne bog var mit eget personlige værktøj til at håndtere de fragmenter, der bliver tilbage, når vi stiller spørgsmål ved identitet og stereotyper. Jeg ønskede, at min historie ganske simpelt skulle blive et ekko, ekko, ekko – indtil du kan høre dig selv i bogen.”

  • Eva Menasse

    Med ’Dunkelblum’ indskriver Eva Menasse (1970) sig i en tradition af dystert-satiriske romaner om den østrigske fortid, som strækker sig fra Robert Musil frem mod f.eks. Thomas Bernhard og Elfriede Jelinek. Skyld, erindring og tavshed er hovedtemaer i romanen, som bygger på en virkelig historie fra landsbyen Rechnitz tæt på den østrig-ungarske grænse. Men som Die Zeit også noterer sig, så er det “morsomste ved denne roman […] alligevel det enorme udvalg af østrigske fornærmelser”.⁠

    Ud over at være en fænomenal forfatter er Eva Menasse også en debattør, der frygtløst kaster sig ud i store diskussioner om f.eks. identitetspolitik i de tyske avisers kultursider. Menasse har tidligere været korrespondent for Frankfurter Allgemeine Zeitung i Prag og Berlin, men har siden debutromanen ’Vienna’ (2005) arbejdet som forfatter. ⁠

    Hun har vundet herunder Heinrich Böll-prisen (2013), Jonathan Swift-prisen (2015), Friedrich Hölderlin-prisen (2017), Österreichischer Buchpreis (2017), Ludwig Börne-prisen (2019) og Mainzer Stadtschreiber (2019). Novellesamlingerne ’Dyr for viderekomne’ (2019) og ’Tilgivelige dødssynder’ (2021) er udkommet på dansk.⁠

  • Ia Genberg

    ”Jeg læste ’Detaljerne’ i ét sug, og alle som har en ven, de savner, bør gøre det samme. ’Detaljerne’ er en perle – det er de forsvundne og glemte venskabers bog.” Thomas Korsgaards begejstring for den svenske forfatter Ia Genbergs seneste roman deles af anmeldere og læsere over hele Norden. Sofi Oksanen skrev efter hun havde læst ‘Detaljerne’ i sin påskeferie: “it takes decades of practise to master the sentence like Genberg does”.⁠

    ⁠I ’Detaljerne’ (2022) skriver Genberg med præcision, intelligens og underspillet humor, hvilket indbragte hende den store svenske litteraturpris, Augustprisen, for årets bedste skønlitterære bog i 2022. Og derfor er det en stor ære at kunne præsentere Genberg for et dansk publikum på årets festival.

    Ia Genberg (1967) har tidligere skrevet romanerne ’Söta fredag’ (2012) og ’Sent farväl’ (2013) samt novellesamlingen ’Klen tröst och fyra andra berättelser om pengar’ (2018), men ’Detaljerne’, der udkom på dansk i januar i år, er hendes store gennembrud, som er blevet solgt til udgivelse i 26 lande. Man kunne beskrive romanen som et stykke pandemilitteratur, idet den fortælles af en kvinde, der ligger i sengen med en virus, der giver hende høj feber. Men Genbergs roman er meget mere end det. ⁠

    ”Efter nogle dage med virussen i min krop rammer feberen, og jeg får den idé, at jeg vil læse en særlig roman igen, og først da jeg sætter mig i sengen og slår op på første side, forstår jeg hvorfor.” Sådan starter ’Detaljerne’. I bogen, som den feberramte kvinde beslutter sig for at læse, er der en håndskrevet dedikation fra person i hendes fortid, hvilket sætter kvindens erindring i gang. Hun husker fire af de mennesker, der engang betød noget for hende – et ægteskab, et venskab, en passion og hendes mor. Fra 1990’ernes Stockholm over København til Galway i Irland følger vil portrætterne af menneskene, og i kvindens febertilstand flimrer øjeblikke, møder, tilfældigheder og tusind detaljer forbi. ⁠

Fire dage med litteratur

Louisianas litteratur festival "debuterede" i 2010 og siden er festivalen blevet en begivenhed, der samler over 40 internationale og danske forfattere og flere tusinde gæster i løbet af fire dage. Udover at samle forfattere på scenen, byder festivalen også på litterære events, performance og musik. Vi ses igen 17.-20. august 2023.

om festivalen

Louisiana Literature “debuterede” i 2010 og blev fra starten en bragende succes. Siden er festivalen blevet en begivenhed, der samler over 40 internationale og danske forfattere og flere tusinde gæster i løbet af fire dage. I 2020 blev festivalen aflyst grundet corona-pandemien og i 2021 var det en alternativ udgave af festivalen, som publikum kunne opleve. I 2022 kunne festivalen endelige vende tilbage i sin sædvanlige form.

SE PÅ LOUISIANA CHANNEL

Med fire dages intenst og tætpakket program er det umuligt at få det hele med, men festivalen har heldigvis et langt "efterliv" på Louisiana Channel.

Her er det muligt at se og høre indslag med mange af de forfattere, der gennem årene har gæstet Louisiana Literature, bl.a. Michel Houellebecq, Ben Okri, Zadie Smith, Paul Auster, Margaret Atwood, Patti Smith, Richard Ford, Svetlana Aleksijevitj - og mange flere...

Der hvor litteraturen opstår

Interview med 12 danske forfattere

I en serie filmportrætter, produceret af Louisiana Literature i 2020, kan du komme tæt på nogle af dansk litteraturs store stemmer.

Forfatterne fortæller hver især fra de steder, hvor litteraturen opstår – rundt om i Danmark, Island og Grønland – og deler ud af deres tanker om at skrive.

LOUISIANA OG LITTERATUREN

Litteraturen har altid spillet en særlig rolle for Louisiana. Museet har i løbet af årene budt forfattere og litterære arrangementer indenfor på lige fod med andre kunstarter som musik og arkitektur. Der har været afholdt nordiske poesidage på museet og i 1980’erne fandt østeuropæiske dissidentforfattere et frit talerum her. Det var også på Louisiana, at Salman Rushdie i 1992 viste sig offentligt for første gang efter flere år under jorden på grund af sin fatwa.

Med Louisiana Literature løftes museets tradition for et stærkt engagement i litteraturens verden således ind i en ny tid – samtidig med at festivalen slår et slag for den gode litteratur og nødvendigheden heraf.

I DIALOG
MED KUNSTEN

Looking Writing Reading Looking er en antologi, udgivet af Louisiana Publications i 2019, der ligger i naturlig forlængelse af festivalen. Her går 26 internationale forfattere i dialog med kunstværker fra museets samling. Igennem en bred vifte af litterære genrer som digte, essays, erindringer og noter viser bogens bidrag, hvor forskelligt man kan opleve kunst.

Blandt bogens bidragsydere er Colm Tóibín, Claudia Rankine, Richard Ford, Chris Kraus, Sjón, Anne Carson og Roxane Gay. I bogen omtales blandt andet værker af bl.a. Francis Bacon, Asger Jorn, Henry Heerup og Alicja Kwade.

Køb bogen i vores webshop