Omvisninger
På Louisianas omvisninger giver museets kunstformidlere baggrundsviden og sætter perspektiv på de aktuelle udstillinger og værker fra samlingen.

Tag med på en af vores ugentlige, gratis introduktioner til museets aktuelle udstillinger. Pladserne gives efter først til mølle-princippet og kan reserveres i indgangen to timer inden start. Se gratis introduktioner i kalenderen.
Du har også mulighed for selv at bestille en omvisning for en mindre gruppe – eller i det mere intime format Louisiana for To. En god idé til fødselsdag, familie- eller vennetræf. Louisianas kunstformidlere har stor viden om både kunstnere, værker og udstillingernes idé og erfaring i at gøre kunsten interessant og vedkommende. Se mere herunder.
BOOK EGEN OMVISNING
VÆLG EMNE: Booker du selv kan du vælge mellem en omvisning i en udstilling, i Louisianas samling eller i museets historie, arkitektur og samling.
ANTAL: Maks. 25 personer.
HVORNÅR:
Tirsdag-torsdag i tidsrummet 11.15 - 21.00
Fredag i tidsrummet 11.15 - 19.00
Lørdag i tidsrummet 11.15 - 14.00
VARIGHED: Ca. 45 min
BOOK DIN OMVISNING HER: Skriv til booking@louisiana.dk. Bestil gerne i god tid og senest torsdag ugen i forvejen kl. 13. Bemærk: Bestilt omvisning kan senest annulleres 1 uge før
PRIS: Kr. 1200.
Omvisning på engelsk kan også bookes. Bemærk tillæg i weekender m.m. på 400 kr. oveni.
PRIS FOR MEDLEMMER: Kr. 1100.

LOUISIANA
FOR TO
Forkæl jer selv – eller andre – med en eksklusiv kunstoplevelse. Her er virkelig plads og tid til at koncentrere sig om kunsten og til at stille spørgsmål til en af Louisianas kunstformidlere. Vælg mellem en omvisning i en udstilling, i samlingen eller i Skulpturparken. Et glas vin i Cafeen er inkluderet i prisen.
HVORNÅR:
Tirsdag-fredag i tidsrummet 11.15-21.00
Lørdag i tidsrummet 11.15-14.00
VARIGHED: Ca. 45 minutter
BOOKING: Skriv til booking@louisiana.dk. Bestil gerne i god tid, senest torsdag ugen i forvejen 13.00. Bemærk: Bestilt omvisning kan senest annulleres 1 uge før.
PRIS: Kr. 1200.

KOMMER I MED EGEN GUIDE?
Bemærk venligst, at det kun er muligt at gøre brug af ekstern guide på museet på hverdage efter kl. 15.00. Er I en gruppe på mere end 20 personer, bedes I kontakte Louisianas booking i forvejen, så vi kan rådgive jer om fordelagtige ankomsttidspunker samt mængderabat for grupper. Medbringer I en ekstern guide, skal det altid aftales med vores booking forinden.
