Interviews fra udstillingen
I udstillingen Det uerstattelige menneske – kreativitetens vilkår i den kunstige intelligens’ tidsalder dykker en række eksperter ned i temaer om kunstig intelligens, tid, arbejdsliv, barndom, krydsbestøvning og kreativitet. Herunder kan du se eller gense de 6 film fra udstillingen.
Kate Crawford om kunstig intelligens
Kate Crawford har i to årtier forsket i de sociale og politiske konsekvenser af kunstig intelligens og har senest udgivet bogen Atlas of AI: Power, Politics, and the Planetary Costs of Artificial Intelligence (2021). Hun er forskningsprofessor ved USC Annenberg, seniorforsker ved MSR-NYC og æresprofessor ved University of Sydney.

Sarah Jaffe om arbejdsliv
Sarah Jaffe er journalist og forfatter og har skrevet meget om nutidig arbejdskultur, såsom i bogen Work Won’t Love You Back: How Devotion to Our Jobs Keeps Us Exploited, Exhausted and Alone (2021).

Amy F. Ogata om barndom
Amy F. Ogata forsker i europæisk og amerikansk designhistorie og er professor i kunsthistorie på USC Dornsife. Hendes bog Designing the Creative Child: Playthings and Places in Midcentury America (2013) handler om, hvordan idéen om det kreative barn er opstået.

Marina Warner om krydsbestøvning
Dame Marina Warner er forfatter, professor og formand for Royal Literary Society. Hun er professor i engelsk og creative writing ved Birkbeck, University of London og Distinguished Fellow ved All Souls College, University of Oxford.

James Williams om tid
James Williams arbejdede for Google i over 10 år, før han begyndte at forske i teknologi og etik ved blandt andet Oxford Universitet. Han er forfatter til bogen Stand Out of Our Light: Freedom and Resistance in the Attention Economy (2017).

Marina Warner, Samuel Franklin og Lene Tanggaard om kreativitet
I forbindelse med udstillingen har vi bedt nogle af verdens førende eksperter på området om at forklare, hvad kreativitet er, og hvorfor det er vigtigt.

Dame Marina Warner er forfatter, professor og formand for Royal Literary Society. Hun er professor i engelsk og creative writing ved Birkbeck, University of London og Distinguished Fellow ved All Souls College, University of Oxford.
Samuel Franklin er idéhistoriker på Delft University of Technology og forfatter til The Cult of Creativity: A Surprisingly Recent History (2013).
Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet og rektor på Designskolen i Kolding. Hun har udgivet en lang række bøger om kreativitet og læring.