Louisiana Lecture
Alt er farve! Sonia Delaunay – design til Metz & Co.
- DatoOnsdag 4. maj
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsal
- PrisKr. 10 (+gebyr kr. 10) ekskl. entré

Matteo de Leeuw-de Monti mødte Sonia Delaunay første gang i 1956 i hendes atelier i Paris, da han selv var barn.
I 1925 havde Delaunay indledt et mangeårigt og tæt venskab og samarbejde med hans farfar og far, som ejede Metz & Co i Amsterdam – et stormagasin for tekstiler, interiørdesign, kunsthåndværk og mode.
Familiens bånd til Delaunay ledte Matteo de Leeuw-de Monti til intensive studier af hendes tekstildesign og malerier, og i 30 år har han bidraget til adskillige udstillinger og publikationer om Sonia Delaunay.
I udstillingen på Louisiana indgår ca. 150 værker, som Sonia Delaunay designede til Metz & Co, heriblandt stofdesign til både bolig og beklædning.
I sit foredrag vil Matteo de Leeuw-de Monti kaste lys over Delaunays lange og produktive liv som billedkunstner og designer.
Foredraget introduceres af Louisianas museumsinspektør Tine Colstrup, som har kurateret den aktuelle udstilling.
Bemærk, foredraget er på engelsk.
Sonia Delaunay

En international klassiker indtog Louisianas Vestfløj: Sonia Delaunay (1885-1979) var på samme tid maler, designer og iværksætter, og er blandt modernismens mest originale stemmer.