ANUPAMA KUNDOO
TALK & FILMVISNING
- DatoLørdag 10. oktober
- TidKl. 11:30 - 17:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 10 (+ kr. 10 i billetgebyr)

I samarbejde med Copenhagen Architecture Festival inviterer vi til filmvisning om den indiske arkitekt Anupama Kundoo, der er aktuel med udstillingen Taking Time.
Bemærk, at Anupama Kundoo desværre har måtte afkorte sit ophold i Danmark, og derfor ikke vil være til stede. Arrangementet vil foregå på dansk.
PERSONLIGT PROGRAM

Den indiske arkitekt Anupama Kundoo har denne lørdag tilrettelagt et personligt program med film og talks, der introducerer publikum for den kulturelle arv, der præger hendes praksis.
Kundoo har realiseret en række projekter i Indien, inklusiv hendes eget hus i Auroville, Wall House, og har arbejdet, forsket og undervist verden over på institutioner som Technische Universität i Berlin, Parsons The New School of Design i New York og Universidad Camilo José Cela i Madrid.
LØRDAGENS PROGRAM
Kl. 11.30 – 13.45
Anupama Kundoo i samtale med museumsinspektør Kjeld Kjeldsen som har tilrettelagt udstillingen Taking Time. Herefter vil Kundoo introducere visningen af filmen “Nostalgia for the Future” – en film om indisk modernitet, der beskriver hvordan det 20. århundredes idealer om lighed og uafhængighed afspejlede sig i mange af de bygninger, der skød op overalt i Indien – fra den Le Corbusier-designede privatbolig Villa Shodhan i Ahmedabad til offentlige boliger i Delhi, der skulle huse flygtninge fra Pakistan. (“Nostalgia for the Future” varighed: 54 min)
Kundoo introducer desuden visningen af filmen “Vistara – The Architecture of India”, der dokumenterer den ikoniske rejseudstilling om indisk arkitektur kurateret af den indiske arkitekt Charles Correa i 1986. (Vistara – The Architecture of India” varighed: 15 min)
Kl. 14.45 – 17.30
Anupama Knudoo introducerer visningen af filmen ’Ghare Baire’ af Satyajit Ray, der gennem en fiktiv kvindes fortælling giver et indblik i Indiens historie og dets politiske kampe. Om det britiske opgør, opdelingen af landet i 1947, kampen mellem hinduer og muslimer, rige og fattige og om, hvordan det påvirkede landets borgere. (’Ghare Baire’ varighed: 140min)
Arrangementet foregår på engelsk.
COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL 2020
Copenhagen Architecture Festival CAFx afholdes 1. – 11. oktober. Gennem foredrag, udstillinger, ekskursioner og et filmprogram, sætter festivalen fokus på arkitektur og hvordan den påvirker mange aspekter af tilværelsen.
Et festivalarmbånd giver reduceret pris/gratis adgang til 50+ CAFx arrangementer i København i perioden. Armbåndet kan også købes på Louisiana og til særpris for medlemmer af Louisiana Klubben: 100 kr. (Normalpris Kr.150 )
Festivalens program kan ses på cafx.dk og fra 18. september også i trykt programavis.
PRAKTISK INFO OM ARRANGEMENTER I LOUISIANAS KONCERTSAL
Arrangementer i Koncertsalen afholdes foreløbig med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes kun halvt op med tomme pladser mellem hver reservation.
Pladserne er nummererede og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet begynder – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø. Skulle der være afbud på dagen, udleveres disse pladser løbende i hovedindgangen. Skriv til os på mail@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for dine pladser.
Anupama Kundoo

Den indiske arkitekt Anupama Kundoo søger at kaste lys over en knap ressource i vores liv: tiden.