Louisiana Lecture

Anupama Kundoo ved kurator Kjeld Kjeldsen

  • Dato
    Søndag 22. november
  • Tid
    Kl. 11:15 - 12:15
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entré til museet

Kom bag om udstillingen, når kurator Kjeld Kjeldsen holder foredrag om arkitekten Anupama Kundoo og om den aktuelle udstilling ’Taking Time’ – den fjerde i serien ’Arkitekturens Væksteder’.

BESTIL PLADS

Billetpris er eksklusiv entré til museet. Pladsbestilling er nødvendig til dette event. Bemærk, at pladserne i salen er nummererede.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med arkitekten selv, som er fortaler for, at arkitekter prioriterer at give sig tid til både at tænke, forske, dele viden og bygge, fordi det giver en dybere forståelse for kontekst, materialitet, funktion og bæredygtighed – og dermed bedre arkitektur. I udstillingen ’Taking Time’ får vi indsigt i Kundoos værksted, arkiver og arbejdsmetoder.

Anupama Kundoo er født i Pune, Indien i 1967 og er uddannet arkitekt på JJ College of Architecture, University of Mumbai i 1989. Kundoos bygningsværker er primært opført i Indien, og herudover har hun arbejdet, forsket og undervist i en række forskellige sammenhænge rundt om i verden.

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.

Anupama Kundoo

Relateret udstilling

Den indiske arkitekt Anupama Kundoo søger at kaste lys over en knap ressource i vores liv: tiden.