Louisiana Live

(UDSOLGT) Arabica - Puk Damsgårds skæbnemøde

  • Dato
    Tirsdag 10. november
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entré til museet

Et møde med Puk Damsgård om hendes helt nye bog 'Arabica', hvor hun fletter sin egen skæbne sammen med en ung, yemenetisk læge på flugt fra et arrangeret ægteskab.

BOOK PLADS
Billetpris er eksklusiv entré til museet. Pladsbestilling er nødvendig til dette event. Bemærk, at pladserne i salen er nummererede.

I Puk Damsgårds nye bog møder to kvinder hinanden og deres skæbner flettes sammen. En ung yemenitisk læge på flugt fra et arrangeret ægteskab og religiøse dogmer i Mellemøstens fattigste land og Puk Damsgård, der fra sin korrespondent-base i Kairo bevæger sig den modsatte vej mod det sagnomspundne Yemen – med Carsten Niebuhrs beretning om Det Lykkelige Arabien fra 1760erne i baggagen.

Arabica, der udkommer dagen inden dette arrangement i koncertsalen, er en fortælling om at være grænsegænger i sit eget liv – og om, hvordan verdens befolkning trods krig, fjendebilleder, religion og pandemier er forbundet med hinanden på tværs af tid og sted.

Mød Puk Damsgård, der har vundet diverse priser for sit arbejde som journalist og forfatter, heriblandt Cavlingprisen i 2015 for bogen ’Ser du månen, Daniel’ (2015), der blev solgt til over 20 lande og filmatiseret i 2019. For nogle uger siden modtog Puk Damsgård desuden Rungstedlundprisen for sit store engagement i flere af verdens brændpunkter og for sin ukuelige og vedholdende evne til at formidle beretninger herfra, om menneskene og deres livsvilkår.

Vært: Marc-Christoph Wagner

 

 

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.