For børn & unge, Kurser & workshops

Bæredygtig poesi a la Kundoo

  • Dato
    Lørdag 15. maj
  • Tid
    Kl. 14:00 - 16:00
  • Sted
    Louisiana Børnehus
  • Pris
    50-195 kr.

Inspireret af den indiske arkitekt Anupama Kundoos tanker og ideer inviterer Børnehuset til en særlig bæredygtig familieworkshop.

KØB BILLET

Pris: Børn/unge: 50 kr.
Voksen: 195 kr. inkl. entré til museet.
Klubpris voksen: 145 kr.
Alle priser er inkl. materialer.

Det er sidste weekend med udstillingen Anupama Kundoo – Taking Time. I den anledning giver vi på denne workshop for familier mulighed for at dykke ned i arkitekturens organiske former og udforske nogle af den indiske arkitekts eksperimenter.

Kundoo tænker genbrug som ressource og integrerer traditionelle, indiske byggeskikke, håndværk og materialer i sine værker. I værkstedet genbruger vi derfor kasserede kataloger som vi folder og forvandler til poetiske bogmøbler. Papiret er stærkt nok til, at disse bogmøbler sagtens kan blive en del af møblementet derhjemme.

PRAKTISK INFO

Deltagerne møder Louisianas kunstformidler i Børnehuset. Husk, at museets gæster, fra 15 år og opefter, skal kunne fremvise coronapas. Det er derimod ikke nødvendigt at bestille timeslots, når man er tilmeldt et arrangement som denne workshop.

Anupama Kundoo

Relateret udstilling

Den indiske arkitekt Anupama Kundoo søger at kaste lys over en knap ressource i vores liv: tiden.