Louisiana Live

(Udsolgt) Benny og Per: Sidste omgang

  • Dato
    Torsdag 17. marts
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsal
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entre til museet

Foto: Ditte Chemnitz

En aften med ord-ekvilibristen og rapperen Per Vers om det tætte samarbejde med Benny Andersen, som blev indledt inden digterens død og nu er mundet ud i albummet ’Sidste omgang’, en hyldest til Benny Andersen.

RESERVER PLADS

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr) bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.

Benny Andersen, der døde i 2018, lever videre i sine digte og nu ledsaget af strygere, soulkor og beats. Alt sammen tilsat af ord-ekvilibristen og rapperen Per Vers, der før Benny Andersens død indledte et tæt samarbejde med digteren.

Benny Andersen indlæste 30 af sine elskede digte og gav Per Vers tilladelse til at fortsætte projektet med beskeden: “Bare du gør dig umage”. Resultatet er albummet ’Sidste omgang’, en hyldest til Benny Andersen, en smuk symbiose mellem lyrikken og rappen, en dialog mellem de levende og døde.

Mød Per Vers til en samtale om ord, eftermæle – og Benny.

Vært: Anna Ingrisch

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.