For børn & unge

Børnehusets fødselsdag

  • Dato
    Søndag 10. september
  • Tid
    Kl. 11:00 - 18:00
  • Sted
    Børnehuset
  • Pris
    Gratis for museets gæster

Vær med til at fejre Børnehusets 29 års fødselsdag søndag 10. september kl. 11-18. Alle børn og deres voksne er velkomne til dagens festligheder fyldt med snobrød, fødselsdagskage, gaver, hyggelige familie omvisninger og masser af kreative værksteder.

Alle fødselsdags-aktiviteter er gratis for museets gæster. Børn og unge op til 18 år har fri entré til Louisiana & Børnehuset.

aktiviteter

KAGE OG FÆLLES FØDSELSDAGSSANG kl. 14.30        
Vær med når vi synger fødselsdagssang for Børnehuset og bagefter spiser kage.

FAMILIEOMVISNINGER HVER HALVE TIME kl. 11.30-16.30
Hver halve time kan I tage med på en familie omvisning. Hver gang om et nyt værk. 10 værker i alt. Hvilken skal I med på? Læs mere om omvisninger og tilmelding her.

SNOBRØD I SØHAVEN kl. 12-16
Bag planetbrød med stjernestøv.

MALEVÆRKSTED I SØHAVEN – MAL PLANETERNE  kl.12-17
Alicja Kwade har flyttet et stykke af universet ned på jorden med 8 kæmpestore runde stenkugler der ligger i græsset foran Børnehuset. I Søhaven kan du male dine egne planeter.

MAL NATTEHIMLENS SKYER maleværksted kl. 11-17
Islandske Ragnar Kjartansson maler lysende skyer og funklende stjerner. Mal din egen nattehimmel.

STENPLANETER lerværksted kl. 11-17
Form din egen planet i ler og mal den i planetfarver inspireret af Alicja Kwades skulpturer.

BYG ET HJEM byggeværksted kl. 11-17.30
Inspireret af Cave_bureau kan du bygge og flette et mini-hus med vægge og tag af materialet ratan.

familie omvisninger

Hver halve time kan I tage med på en familie omvisning. Hver gang om et nyt værk. 10 værker i alt.

Udforsk kunsten med en kunstformidler og oplev et værk gennem sjove øvelser. Vi mødes i Børnehuset og går sammen derfra.

11.30-12 KOM MED TIL MÅNEN – ALICJA KWADE
12.00-12.30 TEGN ET PENSELSTRØG – ROY LICHENSTEIN
12.30-13 DUFT HISTORIEN OM DAPHNÉ – BRYAN HUNT
13-13.30 TRE TROLDKÆLLINGER – HENRY HEERUP
13.30-14 ER DU BANGE MAND? – RAGNAR KJARTANSSON
14-14.30 LOUISIANA SET FRA HAVET – JEAN NOUVEL BROEN
15-15.30 SKJULTE VÆSENER – JOAN MIRÓ
15.30-16 LANDSKAB I SYREDE FARVER – DAVID HOCKNEY
16-16.30 FLET ET HUS – CAVE­­_BUREAU
16.30-17 SKULPTUREN DER TROMMER – TAL R

Bemærk, max. 20 børn pr. omvisning. Tilmelding i Børnehuset. Først til mølle.