Kurser & workshops

Dana Schutz og maleriet nu - kunstkursus

  • Dato
    Onsdag 10. maj
  • Tid
    Kl. 10:00 - 14:00
  • Sted
    Vi mødes i indgangen
  • Pris
    Varierer 400-795 kr. (+ 10 kr. gebyr)

På dette 2-dages kunstkursus dykker vi ned i amerikanske Dana Schutzs (f. 1976) farverige, figurative, absurde og humoristiske malerier og skulpturer. Schutz er en storyteller, der skildrer det moderne menneske.

2-dages kunstkursus 10. – 11. maj 2023

PRIS Kr. 795, medlemspris kr. 650 og studiepris kr. 400 (medlems- og studiekort vises ved indgangen). Prisen er inkl. entre og kaffe. Det er muligt at købe frokost i caféen i pausen. Bemærk alle priser tillægges gebyr på 10 kr.

KØB BILLET

I sine komplekse kompositioner kombinerer hun ofte inspiration fra tegneserier og populærkultur med mytologiske og kunsthistoriske referencer. Genkendelige motiver som landskaber og kroppe får en tur i Schutz’ maleriske centrifuge og kommer ud som originale undersøgelser af, hvordan individet og verden hænger sammen.

På kurset skal vi sammen blive klogere på maleriet i dag. Hvordan er Dana Schutz del af en større figurativ tendens i samtidsmaleriet? Og hvordan kan historiemaleri se ud anno 2020’erne? Her ser vi nærmere på kunstnerens inspirationskilder – fra Goya til Philip Guston – og sammenligner med beslægtede samtidskunstnere som fx Tal R, Cecily Brown, Mamma Andersson, Tracey Emin og Peter Doig.

Kurset veksler mellem foredrag og diskussion, og undervejs indgår små kreative eksperimenter samt en omvisning i den aktuelle udstilling Dana Schutz – Between us i Louisianas vestfløj.

For kurset står kunstformidlere, Line Ali Chayder og Hanne Flarup.

PRAKTISK
Kurset foregår i Louisiana Møderum, hvor der kun er tilgang via trapper. Vi mødes i indgangen. Husk studiekort eller medlemskort hvis din billet kræver det.

Dana Schutz

Relateret udstilling

Amerikanske Dana Schutz er en af tidens helt store, figurative malere: en eminent “storyteller”, som skildrer det moderne menneske – og vores relationer – i groteske, ofte gigantiske kompositioner.