Koncert

David Russell

  • Dato
    Tirsdag 5. november
  • Tid
    Kl. 20:00
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 325 (+ gebyr kr. 10)

Den skotske klassiske guitarist David Russell betragtes i dag af mange som det helt store guitarikon og arvtager efter Andrès Segovia, Julian Bream og John Williams.

KØB BILLET

Bemærk, at koncertbilletten inkluderer entré til museet.

David Russell har indlagt sig stor fortjeneste som bannerfører for den klassiske guitar. I sin omfattende koncertvirksomhed og med en lang liste af CD-udgivelser (over 20) er han kommet stort set hele kompasset rundt hvad angår musik for den klassiske guitar, lige fra Bach, Händel, Scarlatti over de spanske og sydamerikanske mestre og nyere komponister som Stephen Goss, Matthew Dunne og Sergio Assad for ikke at nævne hans arrangementer for klassisk guitar af irsk og skotsk folkemusik.

For sin CD Aire Latino fik han en Grammy i kategorien Best instrumental soloist in classical music. Han har fået et hav af udmærkelser, bl.a. et æresdoktorgrad ved University of Arizona, optagelse i Hall of Fame of the Guitar Foundation of America og udnævnelse som Fellow of the Royal Academy of Music i London. Han har vundet adskillige priser, såsom the Julian Bream Guitar Prize, the Andrès Segovia Competition, the José Ramirez Competition og the Francisco Tárrega Competition.

David Russell er født I Glasgow i 1953, men hans familie flyttede til Menorca i Spanien, da han var fem år gammel. Han studerede guitar ved Royal Academy of Music, hvor han fik sin afgangseksamen i 1974. Han bor i dag i Nigràn i Galicien. I byen Es Migjorn på Menorca har man opkaldt en gade efter ham, Avinguda David Russell, og i samme by betragtes han som byens adoptivsøn, ”hijo adoptivo”.

Aftenens program

José Brocá Pensamiento Español
1805-1882

Benedetto Marcello Sonata
1686-1739

Frederico Moreno-Torroba Castillos de España
1891-1982 I. Alcázar de Segovia
II. Alba de Tormes
III. Zafra
IV. Romance de los Pinos (Montemayor)
V . Manzanares del Real
VI. Sigüenza
VII. Turégano
VIII. Torija
IX. Simancas
X. Calatrava
XI. Javier
XII. Alcañiz
XIII. Redaba
XIV. Olite

Francisco Tárrega Gran Jota
1852-1909

PRAKTISK INFO OM KONCERTER

Koncerten spilles uden pause.

Pladserne er nummererede og døren til salen åbnes 25 minutter inden arrangementet begynder – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.