Louisiana Live

(Udsolgt) Den grønne med et rødt-hvidt hjerte

  • Dato
    Tirsdag 19. april
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsal
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entre til museet

Robert Habeck læste på RUC, boede i København og taler dansk. Nu er han Tysklands vicekansler og superminister for økonomi og klima, der driver både Tysklands og Europas grønne omstilling som - med krigen i Ukraine - nu også er blevet et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Arrangementet er udsolgt
PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr) bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.

Mød én af tidens helt centrale politikere, Robert Habeck, der i 2018 blev valgt til formand for De Grønne sammen med Annalena Baerbock og som sidste år blev Tysklands vicekansler og superminister for økonomi og klima. Han har længe drømt om en anden måde at leve på, og har nu reelt muligheden for at gøre drømmen til virkelighed.

Men hvordan er det at leve med magten og ansvaret? At skulle tilgodese klima og økonomi på samme tid? Og samtidig forblive tro mod sig selv? Og er der noget fra studieårene i Danmark, han har taget med til regeringskontorene i Berlin?

Vært: Marc-Christoph Wagner

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.