Louisiana Live

Mørket, Øen og Tågen

  • Dato
    Tirsdag 5. oktober
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20

Han sammenlignes med Stephen King, kaldes for den nye konge af Nordic Noir og er af britiske Sunday Times blevet betegnet som den måske bedste krimiforfatter i verden i dag. Mød den islandske krimiforfatter Ragnar Jónasson.

RESERVER PLADS

Pris: Kr. 20 ekskl. entré til museet

Ragnar Jónasson trilogi om Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik Politi er en milepæl inden for den moderne krimigenre – og sidste bind udgives i Danmark få dage inden Ragnar Jónasson gæster Louisiana LIVE.

Mød den islandske krimiforfatter, der elsker Agatha Christie og gør tingene på sin egen måde. Trilogien ‘Mørket, Øen og Tågen’, der er på vej til at blive filmatiseret, er fortalt i omvendt kronologi. Og når Jónasson, som er uddannet jurist, ikke skriver eller rejser rundt i verden for at promovere sine bøger, arbejder han som Investment banker i Reykjavik eller underviser i jura på universitetet. Du kan – med andre ord – glæde dig til en nærmest uhyggeligt spændende aften i Koncertsalen.

Samtalen føres på engelsk.

Vært: Marc-Christoph Wagner

Bemærk: I anledning af dette LIVE kan Ragnar Jónassons MØRKET, ØEN og TÅGEN købes samlet med rabat i Louisiana Butik. Samlet pris for trilogien: 450 kr.

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.