Louisiana Live
Der er altid flere historier at fortælle
- DatoTorsdag 12. oktober
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Niels Hausgaard har igennem hele sit liv levet for og af - at fortælle historier.
For ham, er det historier der binder os sammen. Eller som det formuleres i hans nye bog Når vi ånder i takt:
”I alle lande, i alle kulturer har mennesker fortalt historier til hinanden. Delt dem med hinanden. Historierne er en sammenhængende kraft i vores liv, måske endda den største. Evnen til at fantasere og fabulere er det, der adskiller mennesker fra andre levende væsner.”
I mere end 50 år har Niels Hausgaard underholdt danskerne med sine historier og sange. Nu gæster han Louisianas koncertsal og deler indtryk fra sit liv: Hvorfor han holder af humor og musik, hvordan han allerede har set døden i øjnene, hvad han mener om politik og samfund, og hvordan det er at blive ældre i en tid, hvor vi er på hele tiden, men glemmer at fordybe os i, og med, hinanden.
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.