For børn & unge, Workshops

Efterårets billedskole 7-10 årige

  • Dato
    Tirsdag 15. september
  • Tid
    Kl. 15:30 - 17:30
  • Sted
    Aktuelle udstillinger, Samlingen og Børnehusets værksteder
  • Pris
    Kr. 1.600/1.400 (+ 10 kr. i gebyr)

Kom og vær med til et sjovt og spændende efterår på Louisiana, hvor man over 9 uger vil få mulighed for at bruge både fantasi og skaberkraft, når der skal eksperimenteres med maleri, tegning, skulptur og grafik.

KØB BILLET
Pris: 1.600 kr.
Pris for medlemmer af Louisiana Klubben: 1.400 kr.

Prisen er inkl. materialer.

På efterårets billedskole vil børn i alderen 7 til 10 år undersøge mærkværdige verdener, magi, drømmebilleder og sanselige materialer. Der skal både formes, males, eksperimenteres med forskellige metoder og materialer inspireret af sæsonens udstillinger med blandt andet den spansk-mexicanske kunstner Remedios Varo og britiske Tracey Emin. Louisianas samling og Skulpturparken kommer også i spil.

Hver eftermiddag starter med en introduktion til dagens emne med skulptur, maleri, tegning eller grafik. Herefter kigges der nærmere på de værker eller emner, som der skal arbejdes med, og til sidst går alle samlet i værkstedet og arbejder med de forskellige teknikker.

Hvor og hvornår?

Efterårets billedskole for de 7-10 årige foregår tirsdage kl. 15.30-17.30 med start 15. september. Billedskolen løber over i alt 9 uger (med pause i efterårsferien) og slutter med en fernisering lørdag 21. november, hvor familie og venner er velkommen.

Remedios Varo

Relateret udstilling

Udforskning af Orinoco-flodens kilder, 1959. Zell Collection.

Drøm, videnskab og magi smelter sammen i den spansk-mexikanske maler Remedios Varos forunderlige, surrealistiske billedverden.