Kurser & workshops

Efterårets billedværksted (tirsdage)

  • Dato
    Tirsdag 24. september
  • Tid
    Kl. 18:30 - 21:00
  • Sted
    Aktuelle udstillinger og Børnehusets værksteder
  • Pris
    Kr. 2000 (+ gebyr kr. 10)

Vær med til at udforske kunsten gennem kunstnernes egne materialer og teknikker på efterårets billedværksted for voksne.

KØB BILLET

Prisen er inklusiv materialer. Bemærk, at billet for medlemmer af Louisiana Klubben er kr. 1800 (+ gebyr kr. 10).

Efterårets billedværksted for voksne sætter et særligt fokus på sæsonens to udstillinger med den schweiziske superrealist Franz Gertsch og hans farverige malerier samt den store temaudstillingen Havet, hvor kunst, kultur og videnskab mødes. Du vil også få mulighed for at kigge nærmere på Louisianas mangfoldige samling og Skulpturparken.

Hver gang starter i udstillingerne, hvor Louisianas kunstformidlere giver en introduktion til kunstner og værk. Tilbage i værkstedet vil du selv eksperimentere med forskellige udtryksformer inden for maleri, skulptur, tegning og grafik. Det kræver ingen forkundskaber for at kunne deltage.

Hvor og hvornår?

Efterårets billedværksted for voksne foregår enten tirsdage, onsdage eller torsdage fra kl. 18.30-21.00. Tirsdagsholdet (hold 1) starter 24. september. Billedværkstedet løber over i alt 8 uger (med pause i efterårsferien) og slutter med en fernisering onsdag 4. december kl. 18.30.

Havet

Relateret udstilling

J.C. Dahl, Søstykke med et vrag, 1831. SMK

Sæsonens store tematiske Louisiana-udstilling er en opdagelsesrejse over og under overfladen. Her smelter myter, historie og samtid sammen i et møde mellem kunst og videnskab.