For børn & unge, Kurser & workshops

Forårets tegneskole (8-12 år)

  • Dato
    Onsdag 28. februar
  • Tid
    Kl. 15:30 - 17:30
  • Sted
    Børnehusets værksteder
  • Pris
    Kr. 1600 (+ gebyr kr. 10)

Rineke Dijkstra, stillbillede fra ’Ruth Drawing Picasso, Tate Liverpool’, 2009. Louisiana Museum of Modern Art. © Rineke Dijkstra.

Har du lyst til at fordybe dig i tegning og forskellige tegneteknikker? Så er forårets tegneskole noget for dig.

KØB BILLET

Prisen er inkl. materialer. Bemærk, at billet for medlemmer af Louisiana Klubben er kr. 1400 (+ gebyr kr. 10).

På forårets tegneskole vil du møde masser af andre tegneglade børn, hvor I sammen vil eksperimentere med tegning og udforske værker i museets udstillinger med Firelei Báez’ farverige og fantasifulde malerier samt vinterens store temaudstilling Det uerstattelige menneske. I vil også kigge nærmere på værker fra museets samling både inde og ude i Skulpturparken.

I værkstederne arbejdes der med forskellige tegneøvelser og eksperimenter i forskellige formater og størrelser. Du vil komme til at prøve kræfter med tegneteknikker med både kul, blyant, kridt, tusch, akvarel samt tryk, hvor du undersøger de grafiske virkemidler som positiv/negativ og gentagelsen.

Eftermiddagen starter i udstillingerne, hvor I vil snakke sammen om værkerne, og efterfølgende tegne indtryk i en skitsebog. Efterfølgende går I samlet i værkstedet og arbejder videre både individuelt og i grupper.

Hvor og hvornår?

Forårets tegneskole for de 8-12-årige foregår onsdage fra kl.15.30-17.30 med start 28. februar. Tegneskolen løber over i alt 9 uger (med pause i påskeferien) og slutter med en fernisering i forlængelse af undervisningen onsdag 1. maj kl. 17, hvor familie og venner er velkommen.

Det uerstattelige menneske

Relateret udstilling

Stor tema udstilling, der søger at indkredse fænomenet kreativitet som noget grundlæggende og definerende for, hvad det vil sige at være menneske - ikke mindst i en tid med kunstig intelligens.