Eksklusiv signering med Niels Lan Doky

  • Dato
    Torsdag 25. maj
  • Tid
    Kl. 14:30
  • Sted
    Butikkens øvre plan
  • Pris
    Gratis, når entré til museet er betalt

Kom med til en særlig eftermiddag i Louisiana Butik, når den store, danske jazzpianist Niels Lan Doky besøger butikken ifm. udgivelsen af pladen 'YESTERDAY’S FUTURE'. Her vil det være muligt at købe pladen, som udkom i marts, og få den signeret af Niels Lan Doky og de to danske musikere, bassisten Tobias Dall og trommeslageren Nikolaj Dall.

Pladen, med den fulde titel 'YESTERDAY’S FUTURE – Live at the Louisiana Museum of Modern Art' består af live optagelser fra en forårskoncert på Louisiana, som fejrede forårets første dag med en helt speciel musikalsk hyldest til livet og lyset. Pladen byder på både nye og gamle originale kompositioner af Niels Lan Doky, som Tobias Dall på bas og Nikolaj Dall på trommer.

Den fås på vinyl i et begrænset oplag på i alt 500 eksemplarer, hvoraf Louisiana sælger 100. Bemærk, at det også bliver muligt at købe pladen i vores webshop. Den vil dog ikke være signeret. Link aktiveres på dagen.

Det er det store maleri Portugalien (2008) af den danske maler Per Kirkeby, som indgår i pladens omslag. Værket har siden 2021 haft en fast plads i museets koncertsal i selskab med den engelske maler David Hockneys A Closer Grand Canyon.