Louisiana Literature
En aften med Mohamed Mbougar Sarr
- DatoTorsdag 25. maj
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Mød den senegalesiske forfatter, Mohamed Mbougar Sarr, der har skabt sensation i Frankrig efter, at han, som den første forfatter fra et afrikansk land syd for Sahara, har modtaget den franske Goncourt-prisen, landets fornemmeste litterære hæder, bare 32 år gammel.
Mohamed Mbougar Sarrs roman Menneskets dybeste erindring er en dybdegående litterær dannelsesrejse, der undersøger, hvad der hændte en fiktiv forfatter T. C Elimane, der i 1938 først blev hyldet som et litterært geni, men siden forsvandt efter en ophedet debat om plagiatanklager. Selv om Menneskets dybeste erindring borer ned i en smertefuld fortid, er bogen fortalt med humor, vid og overskud og rummer et væld af referencer til Homer, Roberto Bolano og James Joyce.
Menneskets dybeste erindring er Mohamed Mbougar Sarrs fjerde roman, også de tre forrige romaner har indbragt forfatteren litteraturpriser. Den tredje roman, som kom i 2018 har vakt debat i forfatterens hjemland, fordi den foregår i et homoseksuelt miljø i Senegal, hvor det er forbudt at være homoseksuel.
Mohamed Mbougar Sarr flyttede i 2009 som 20-årig fra Diourbel, Senegal til Frankrig for at studere, men det er først med ’Menneskets dybeste erindring’, at han er nået ud til en større læserskare i Frankrig.
Menneskets dybeste erindring er netop udkommet på dansk på Gads Forlag i oversættelse af Niels Lyngsø.
Mbougar Sarr interviewes af Lotte Folke Kaarsholm debatredaktør på Politiken.
Oplæsning ved skuespiller Thure Lindhardt.
Samtalen foregår på engelsk.
Louisianas litteraturfestival afholdes i år fra den 17.-20. august.
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.