Louisiana Live

(Udsolgt) Anthony Doerr – forfatteren til Alt det lys vi ikke ser

  • Dato
    Torsdag 9. juni
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entre til museet

Fascinerende. Uforglemmelig. Tryllebindende. Dybt bevægende. Det var bare nogle af ordene om verdenssuccesen, Alt det lys vi ikke ser, der gav den amerikanske forfatter Anthony Doerr den renommerede Pulitzer-pris.

Arrangementet er udsolgt

Nu er han aktuel med romanen Byen i skyerne – en historie, der spænder over flere århundrede og ifølge Kristeligt Dagblad er ”en storslået hyldest til bøgerne, til ordene, til historierne, som lever længe efter, vi mennesker er døde.”

Mød den internationalt anerkendte bestseller-forfatter i Louisianas koncertsal. Hvad har formet ham? Hvorfor elsker han at skrive? Og hvorfor kan vi spejle os i historier selv fra den fjerneste for- eller fremtid?

Interviewet vil foregå på engelsk.

Vært: Marc-Christoph Wagner

Bemærk: I anledning af Anthony Doerrs besøg kan du i Louisiana Butik købe hans to titler Byen i Skyerne og Alt det lys vi ikke ser til en samlet særpris på kr. 350 (klubmedlemmer får 10% rabat oveni). I forlængelse af arrangementet vil der desuden være mulighed for signering i butikken.

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.