Louisiana Live

Et mørkt kapitel

  • Dato
    Tirsdag 8. februar
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsal
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entre til museet

Det storslåede værk 'Under sejl. Til Asien, Afrika og Amerika' fortæller historien om de skæbner, der var en del af – eller ofre for – dansk langdistanceskibsfart for hundreder af år siden. Bogens forfatter, historikeren Erik Gøbel, er aftenens gæst.

RESERVER PLADS

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr) bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.

Danmarks fortid som kolonimagt har været et af de mest omdiskuterede kapitler de seneste år, ikke mindst hvordan det mørke kapitel som slavehandlernation skal afspejles i vores nutid. Med historien om danske søfareres fjernsejlads og danske skibes rolle i den internationale slavehandel, er historiker Erik Gøbel dykket endnu længere ned i de grumme detaljer i 1600-1700-tallets slavehandel.

Mød Erik Gøbel og hør mere om de dramatiske (skæbne)historier, der er forbundet med dansk langdistancefart, og som han har samlet i sit nye, anmelderroste værk ‘Under sejl. Til Asien, Afrika og Amerika’.

Vært: Anna Ingrisch

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.