Louisiana Literature

Europe in Poems

  • Dato
    Fredag 25. september
  • Tid
    Kl. 16:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 10 (+ billetgebyr kr. 10)

Det Tyske Akademi for Sprog og Litteratur har taget initiativ til projektet 'Europe in Poems' der med antologien 'Grand Tour' præsenterer europæiske digtere fra 50 lande, heriblandt Danmark.

Bestil plads

Bemærk, at pladserne i salen er nummererede.

Antologiens redaktører Jan Wagner og Federico Italiano har været på ‘turné’ med antologien og i tolv af landene deltaget i arrangementer, hvor forfattere har læst op og talt med redaktørerne om litteraturen i Europa.

I den forbindelse besøger ‘Europe in Poems’ museet – og du kan se frem til oplæsninger fra forfatterne, Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup, Ursula Andkjær Olsen og Lone Hørslev, der alle er repræsenteret i antologien.

Se mere om projektet ‘Grand Tour’.

Denne aften tilbyder vi, at du kan kombinere din pladsbestilling med bestilling af en sandwich og en kildevand, der serveres kl. 18. Du kan vælge mellem lakse- eller vegetarsandwich. Kr. 100. Vælges som Tilvalg, når du bestiller din plads til arrangementet.

Se eftermiddagen og aftenens program herunder.

Licht überm Land

Udover antologien ‘Grand Tour’ dækker initiativet også udgivelsen ‘Licht überm Land’ der er blevet til i samarbejde med Det Danske Akademi. Antologien præsenterer dansk lyrik fra middelalderen til i dag – fra ballader over Emil Aaarestrup til Yahya Hassan. Peter Urban-Halle, som er redaktør på bogen, vil også være til stede ved arrangementet.

Program

  • 16.30 Velkomst ved Christian Lund, festivalleder Louisiana Literature.
    Præsentation af antologien ’Grand Tour’ ved redaktørerne Jan Wagner og Federico Italiano.
  • 16.45 Oplæsning ved Ursula Andkjær Olsen og Lone Hørslev efterfuldt af samtale mellem digtere og redaktører.
  • 18.00 Pause
    Der er mulighed for tilkøb af sandwich og kildevand når du bestiller billet til arrangementet. Pausens måltid står klar i Bådehuset, med adgang fra salen via Havnevej.
  • 18.40 Hilsen fra Det Danske og Det Tyske Akademi ved Per Øhrgaard, dr. phil. i tysk, oversætter og medlem af begge akademier. Præsentation af antologien ‘Licht überm Land’ ved redaktør Peter Urban-Halle.
  • 18.50-20.15 Oplæsning ved Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen efterfuldt af samtale mellem digtere og redaktøren.

Bemærk, at oplæsningerne foregår på dansk, og samtaler og præsentation af antologierne på engelsk.

Efter arrangementet er caféen åben til kl. 21.30 og museet til kl. 22.

PRAKTISK INFO OM ARRANGEMENTER I KONCERTSALEN
Arrangementer i Koncertsalen afholdes for tiden med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes kun halvt op med tomme pladser mellem hver reservation.

Pladserne er nummererede og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet begynder – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø.

Skulle der være afbud på dagen, udleveres disse pladser løbende i hovedindgangen. Skriv til os på mail@louisiana.dk, hvis du alligevel ikke får brug for dine pladser.