Udstillingsåbning

Introduktion til
Forensic Architecture udstillingen

  • Dato
    Fredag 20. maj
  • Tid
    Kl. 17:00
  • Sted
    Koncertsal
  • Pris
    Gratis for museets gæster

I anledningen af den femte udstilling i serien Arkitekturens Værksteder, vil arkitekten Eyal Weizman, der er stifter og leder af Forensic Architecture, introducere udstillingen.

Introduktionen, som foregår i Koncertsalen, er gratis for museets gæster og det er ikke muligt at reservere plads. Døren til salen åbnes 15 minutter inden arrangementet.

Louisianas nye udstilling med Forensic Architecture fokuserer på gruppens arbejde med vidner og brugen af rumlige konstruktioner som en del af vidnesbyrd og bevisførelse. Den består af tre dele: Vidner, Sansemåder og Omrejsende vidner og præsenterer de mange forskellige typer vidner, spor og data, der udgør kernen i Forensics arbejde. Udstillingen rummer også rekonstruktioner af gerningssteder, der er genopført i skalaforhold 1:1

Forensic Architecture er en tværfaglig forskningsenhed, der har base på Goldsmiths University i London. Den ledes af arkitekten Eyal Weizman, der her vil give en introduktion til tankerne bag og arbejdet med udstillingen.

Bemærk, at Eyal Weizman holder sin introduktion på engelsk.

Forensic Architecture

Relateret udstilling

Forensic Architecture opererer i et krydsfelt mellem arkitektur, journalistisk, jura, datalogi mm med det formål at afdække og vidne om konflikter og forbrydelser rundt om i verden.