Filmvisning & introduktion
i Grand: Berlin Alexanderplatz
- DatoLørdag 19. november
- TidKl. 10:00
- StedGrand i København
- PrisKr. 100 / klubpris kr. 80

I forbindelse med museets store udstilling 'Det kolde øje – Tyskland i 1920’erne', kan du se filmen 'Berlin Alexanderplatz' fra 2020, som er den tredje, opdaterede filmatisering af Alfred Döblins roman fra 1929.
Instruktør Burhan Qurbanis nyfortolkning af Berlin Alexanderplatz er omsat til vor tid. Francis er en illegal flygtning fra Vestafrika, der skyller op på en strandbred i Sydeuropa og ender i Berlin. Men vilkårene for en indvandrer uden arbejdstilladelse er nådesløse, og mødet med den psykopatiske gangster Reinhold driver Francis ind i en kriminel underverden, som ligger langt fra hans forestilling om et nyt og bedre liv. Først da han møder den prostituerede Mieze, oplever han noget, som ligner en smule lykke.
Filmen er på tysk med danske undertekster og varer 183 minutter. Før filmen begynder vil en af museets kunstformidlere give en kort introduktion til udstillingen.
Det kolde øje – Tyskland i 1920’erne

En rejse gennem det nyskabende og eksplosive kunst- og kulturliv i 1920’ernes Weimarrepublik. I centrum stod tidens markante bevægelse ”Neue Sachlichkeit' med en nøgtern, kras og satirisk realisme.