Kurser & workshops

Forårets billedværksted (tirsdage)

  • Dato
    Tirsdag 5. marts
  • Tid
    Kl. 18:30 - 21:00
  • Sted
    Børnehusets værsksteder
  • Pris
    Kr. 2000 (+ gebyr kr. 10)

Kreative processer, sanselige materialer og forunderlige fortællinger er i fokus på forårets billedværksted.

KØB BILLET

Prisen er inklusiv materialer. Bemærk, at billet for medlemmer af Louisiana Klubben er kr. 1700 (+ gebyr kr. 10).

På forårets billedværksted får du mulighed for at arbejde med kunsten med egne hænder og få en udvidet forståelse for forskellige kunstneriske metoder.

Vær med til at udforske værker der omhandler menneskets kreativitet i udstillingen Det uerstattelige menneske samt kigge nærmere på de farverige malerier i udstillingerne med Chaïm Soutine og Firelei Báez. Museets samling og skulpturpark kommer også i spil. Du vil i løbet af værkstedets 8 uger arbejde med en række forskellige udtryksformer inden for maleri, skulptur, tegning og grafik.

Aftenerne starter i udstillingerne, hvor museets kunstformidlere giver en introduktion til en kunstner og værk, og efterfølgende undersøger I sammen værket nærmere. I værkstedet vil du prøve kræfter med materialer og teknikker svarende til dem, som kunstnerne bruger. Det kræver ingen forkundskaber at deltage.

Hvor og hvornår?

Forårets billedværksteder for voksne foregår tirsdage, onsdage eller torsdage fra kl. 18.30-21. Tirsdagsholdet (hold 1) starter 5. marts. Billedværkstedet løber over i alt 8 uger (med pause i påskeferien) og slutter med en fernisering onsdag 8. maj kl. 18.30.

Det uerstattelige menneske

Relateret udstilling

Stor tema udstilling, der søger at indkredse fænomenet kreativitet som noget grundlæggende og definerende for, hvad det vil sige at være menneske - ikke mindst i en tid med kunstig intelligens.