For børn & unge, Kurser & workshops

Forårets KunstLab (11-15 år)

  • Dato
    Onsdag 2. marts
  • Tid
    Kl. 15:30 - 17:30
  • Sted
    Børnehusets værksteder
  • Pris
    Kr. 1500 (+ gebyr kr. 10)

Menneskeliv, sanselighed og forførende materialer er i fokus på forårets billedskole for de 11-15-årige. I vores KunstLab kan du bruge fantasi og skaberkraft, når der eksperimenteres med maleri, tegning, skulptur og grafik.

KØB BILLET

Prisen er inkl. materialer. Bemærk, at billet for medlemmer Louisiana Klubben er kr. 1300 (+ gebyr kr. 10).

Med Louisianas kunstformidler starter du eftermiddagen med at gå på opdagelse i de aktuelle udstillinger med den russisk-franske kunstner Sonia Delaunay, der med sit arbejde fik maleriet ud af sin vante ramme og ud i hverdagslivet. Du vil også blive introduceret til den britiske kunstner Peter Cooks farvestrålende bylandskaber samt Louisianas mangfoldige samling. Her taler I sammen om værkerne og efterfølgende i værkstedet, arbejder du med de materialer og teknikker, som kunstnerne gør brug af.

Hvor og hvornår?

Forårets KunstLab for de 11-15-årige-årige foregår onsdage fra kl.16-18 med første gang d. 2. marts. Billedskolen løber over i alt 9 uger (med pause i påskeferien) og slutter med en fernisering lørdag d. 21. maj, hvor familie og venner er velkommen.

Sonia Delaunay

Relateret udstilling

En international klassiker indtog Louisianas Vestfløj: Sonia Delaunay (1885-1979) var på samme tid maler, designer og iværksætter, og er blandt modernismens mest originale stemmer.