For børn & unge, Kurser & workshops
Forårets KunstLab for 11-15 årige
-
DatoOnsdag 24. februar
-
TidKl. 16:00 - 18:00
-
StedBørnehuset
-
PrisKr. 1500 (+ gebyr kr. 10)

Menneskeliv, sanselighed og forførende materialer er i fokus på forårets KunstLab.
På forårets KunstLab er der mulighed for at bruge fantasi og skaberkraft, når der dykkes ned i forårets store udstilling MOR! Vi kigger nærmere på værker af Egon Schiele, Edvard Munch og René Magritte samt nulevende kunstnere, der alle arbejder med emnet at give liv. Museets samling kommer også i spil og meget mere.
Med Louisianas kunstformidlere går du på opdagelse i udstillingerne, hvor I snakker sammen om værkerne. Efterfølgende går I i værkstedet og arbejder med de samme materialer og teknikker, som kunstnerne har gjort brug af.
Hvor og hvornår?
Forårets KunstLab for de 11-15 årige foregår onsdage kl. 16-18 med start den 24. februar 2021. KunstLab løber over i alt 9 uger (med pause i påskeferien) og slutter med en fernisering lørdag den 8. maj kl.11 2021, hvor alle værkerne vises frem til familie og venner.
Mor!

En stor og rigt udfoldet fortælling om moderen og moderskabet i vestlig kunst og kultur – belyst gennem billedkunst, film, musik og litteratur.