For børn & unge, Kurser & workshops
Forårets tegneskole for 8-12 årige
- DatoOnsdag 21. april
- TidKl. 15:30 - 17:30
- StedBørnehuset
- PrisKr. 1300 (+ gebyr kr. 10)

Har du lyst til at fordybe dig i tegning og forskellige tegnesteknikker, så er tegneskolen noget for dig!
Vi skal eksperimentere med tegning og udforske enkelte værker, som udstilles netop nu på Louisiana. Dette forår vil vi fordybe os i kunstnere fra udstillingen MOR! – her vil vi opleve værker af bl.a. Edvard Munch og Henry Moore. Louisianas samling med Alberto Giacometti og Skulpturparken kommer også i spil.
Vi kommer til at arbejde med processer og eksperimenter indenfor tegning med forskellige formater og størrelser. Vi skal tegne med kul, blyant, kridt, tusch, akvarel samt tryk, hvor vi undersøger grafiske virkemidler som positiv/negativ og gentagelsen. Vi kommer rundt om klassiske tegneteknikker samt afprøvning af nyere teknikker.
Med Louisianas kunstformidler går du på opdagelse i udstillingerne, hvor vi taler sammen om værkerne. Du undres og inspireres og tegner dine indtryk i skitsebogen.
Aldersgruppe:
8-12år
Hvor og hvornår?
Forårets tegneskole foregår onsdage kl. 15.30-17.30 med start 21. april 2021. Tegneskolen løber over i alt 9 uger og slutter med en fernisering lørdag 19. juni kl.11, hvor alle værkerne vises frem til familie og venner.
Mor!

En stor og rigt udfoldet fortælling om moderen og moderskabet i vestlig kunst og kultur – belyst gennem billedkunst, film, musik og litteratur.