Louisiana Live

Fuld af kærlighed

  • Dato
    Tirsdag 28. maj
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entré til museet

På overfladen var alt idyllisk i filminstruktør Christina Rosendahls barndomshjem. En søster og bror, en far og mor, en helt almindelig dansk familie; men lige nedenunder var virkeligheden anderledes uforudsigelig og angstfuld.

RESERVER PLADS

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr). Bemærk, billetten er ikke inklusiv entre til museet.

Nu har Christina Rosendahl, med afsæt i netop den barndom og erfaring med misbrug i familien, skabt en film om en familie i alkoholens opløsning, og hvordan kærligheden og tilliden kan overleve på trods.

Mød Christina Rosendahl til en samtale om hendes hidtil mest personlige film, om svigt, kærlighed og genrejsning. Rosendahls film Fuld af kærlighed kan ses i de danske biografer fra den 23. maj. I filmen medvirker blandt andre Lars Ranthe og Stine Stengade.

Vært: Anna Ingrisch

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes 20 min. inden arrangementet – adgang via museets cafe.

Er du kørestolsbruger: Ring på telefon 4919 0719 eller skriv på booking@louisiana.dk for information om alternative pladser.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser, du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.