Klub

Georgien –
vinsmagning & foredrag

  • Dato
    Fredag 16. juni
  • Tid
    Kl. 17:30 - 19:30
  • Sted
    Bådehuset
  • Pris
    350 kr. inkl. foredrag, vinsmagning og let mad

Foto: Georgien Vin

Smag georgisk vin og hør foredrag i Louisianas hyggelige Bådehus med Georgiens entusiasterne Thomas Kløcker og Søren Frederiksen, der sammen driver Georgien Vin og Gourmet Georgien.

KØB BILLET

PRIS: 350 kr. (+ 10 kr gebyr) inkl. foredrag, vinsmagning, vand og lidt let at spise.

Arrangementet er for medlemmer af Louisiana Klubben. Det er dog muligt at invitere en gæst med. Tilmelding nødvendig. Husk klubkort.

Aftenen indledes med et foredrag om Georgiens historie, kultur- og mad- og vintraditioner. De to gode venner har rejst sammen i store dele af verden og i 2007 besøgte de Georgien for første gang og er siden vendt tilbage igen og igen.

Herefter smager vi 3 forskellige naturvine lavet på lokale Saperavi og Mtsvane druer fra de karakteristiske vingårde: Vazisubani Estate, Danieli Winery og Twins Winery:

Orange – Vazisubani Mtsvane
Rød Qvevri –  Danieli Mountain Saperavi
Sød rødvin – Twins Alazani Valley

Louisiana Café vil sørge for lidt let at spise så vinen ikke smages på helt tom mave.
Det vil være muligt at bestille vin og levering hos Thomas og Søren efter foredrag og smagning.

PRAKTISK INFORMATION
Billetten inkluderer foredrag, vinsmagning, vand og lidt let at spise. Arrangementet er slut kl. ca. 19.30. Det er muligt at spise middag i Louisiana Café indtil kl. 21.00.

Arrangementet er for medlemmer af Louisiana Klubben. Tilmelding nødvendig. Husk klubkort.

Adgang til Bådehuset fra kl. 17.15 via Koncertsalen, hvor en Louisiana vagt vil sørge for adgang videre til Bådehuset. Bemærk venligst, Bådehuset har kun adgang via trapper. Er du dårligt gående eller sidder i kørestol bedes du kontakte tb@louisiana.dk inden arrangementet.

Niko Pirosmani

Relateret udstilling

Historien om Pirosmani er gjort af mytestof: en skiltemaler og fattig vagabond, hvis enkle og lysende skildringer af folke- og dyreliv inspirerede avantgarden i starten af 1900-tallet.