Louisiana Lecture
Grøn arkitektur – fra forskning til praksis
-
DatoOnsdag 17. februar
-
TidKl. 19:30
-
StedKoncertsalen
-
PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Kasper Guldager er arkitekt og seniorpartner i 3XN og stærkt optaget af, hvordan arkitektur kan skabe en bedre verden – både for os som mennesker og for klimaet.
Kasper Guldager er stifter af 3XN arkitekters grønne tænketank GXN, og han vil denne aften fortælle om firmaets tilgang til at skabe positive aftryk med byggeri.
Guldager taler desuden om sit arbejde med tværfaglig forskning i adfærdsdesign og klimaløsninger og om en fremtidig arkitektur, som skal måles på flere bundlinjer.
Arrangementet knytter sig til den aktuelle udstilling med den indiske arkitekt Anupama Kundoo, der er en ivrig fortaler for at arkitekter prioriterer deres tid ligeligt mellem at forske, dele viden og bygge.
I følge Kundoo giver dette nemlig en dybere forståelse for fx kontekst, funktion og bæredygtighed – og dermed i sidste ende også en bedre arkitektur.
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes for tiden med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes kun halvt op med tomme pladser mellem hver reservation.
Pladserne er nummererede og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet begynder – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen. Bemærk, at der skal bæres mundbind (eller visir) på museet, indtil du sidder på din plads i salen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Med opfordring til vores gæster om at melde afbud, hvis de er forhindrede, håber vi løbende at kunne frigive eventuelle afbudspladser her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for tæt på arrangementets begyndelse til at kunne nå at frigive dem – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementet går i gang.
Anupama Kundoo

Den indiske arkitekt Anupama Kundoo søger at kaste lys over en knap ressource i vores liv: tiden.