Louisiana Live
Grov satire, krænkelser & injurier
- DatoTorsdag 15. oktober
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Den grove tone, hårde debat og de ufiltrerede holdninger hører ikke blot vores tidsalder til; tværtimod ligner de voldsomme offentlige slagsmål noget, vi har set før.
Med trykkefriheden i 1770 myldrede det frem med pamfletter og debatter om stort og småt; kongen, politik og sædelighed fik hårde og grove ord med på vejen. Skænderierne, krænkelserne og injurierne minder meget om nutidens bramfrie og grænseløse debat på sociale medier.
Mød Henrik Horstbøll og Ulrik Langen, der sammen med Frederik Stjernfelt står bag det storroste værk “Grov Konfækt – tre vilde år med trykkefrihed 1770-1773”, til en samtale om datidens offentlige debat, grovkornede satire og hæmningsløse skriverier. Og hør hvad nutiden kan lære af de tre vilde år.
Vært: Anna Ingrisch.


PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.