Louisiana Live
(UDSOLGT) Heksebørnenes mor Anja Ringgren Lovén
- DatoTirsdag 6. oktober
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Hun blev med ét verdenskendt, da hun i 2016 redder en lille udmagret dreng ved navn Hope fra en landsby i Nigeria. Drengen var anklaget for at være heks og var blevet udstødt og tortureret af både familie og naboer. Siden har Anja Ringgren Lovén modtaget flere priser for sit humanitære arbejde.
Men hvordan startede det hele? Hvordan endte en ung nordjyde i Afrika? Og hvilke personlige omkostninger har det haft? Mød Anja Ringgren Lovén, forfatter af bogen Heksebørnenes mor, til en samtale om at hjælpe andre, at bygge bro mellem forskellige verdener og at finde lykke midt i det hele.
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.