Louisiana Live
Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set
- DatoTorsdag 2. november
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Han har rejst i Afrika igennem 40 år og boet på kontinentet i tre årtier. Han har dækket det første demokratiske valg i Namibia i 1989, berettet fra borgerkrigen i Mozambique, om opgøret med apartheid-systemet i Sydafrika, og om folkedrabet på tutsierne i Rwanda.
Mød en fængende fortæller, der kender det afrikanske kontinent som de færreste og har en evne til at befinde sig i begivenhedernes brændpunkt. Igennem fotografier, film og beretninger giver Jørn Stjerneklar et indblik i et modsætningsfyldt kontinent, som rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.
Jørn Stjerneklar har modtaget flere priser for sit arbejde, blandt andet prisen for Årets tv-fotograf i 2009 og Timbuktu-prisen i 2011. I 2020 vandt han sammen med journalist Helle Maj prisen Prix Radio for Årets Bedste Podcast I en danskers blodspor.
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.