Louisiana Live

(Udsolgt) Hurra for Dostojevskij

  • Dato
    Tirsdag 16. november
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entré til museet

Verdens største forfatter fylder 200 år. Fjodor Dostojevskij levede et dramatisk liv og nåede at skrive nogle af de mest definerende værker i litteraturhistorien.

Arrangementet er udsolgt

Pris: Kr. 20 (inkl. gebyr) Prisen inkluderer ikke entre til museet.

I Forbrydelse og Straf, Idioten og hans sidste værk Brødrene Karamazov, som netop er udkommet i en ny oversættelse, kredser Dostojevskij om tilværelsens allerstørste temaer; tro, tvivl, skyld og skam, kærlighed og død.

Louisiana LIVE fejrer mesterens fødselsdag med Tine Roesen, der er lektor og ekspert i russisk litteratur, og forfatter bag nyligt udkomne “Dostojevskij – en introduktion” samt Marie Tetzlaff, journalist, cand. phil. i russisk litteratur, som står bag den nye oversættelse af Brødrene Karamazov.

Skuespilleren Thure Lindhardt læser op fra udvalgte Dostojevskij tekster undervejs.

Vært: Anna Ingrisch