Koncert
Jaco Pastorius Birthday Celebration
- DatoFredag 1. december
- TidKl. 20:00
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 385 (+ gebyr kr. 10)

Vær med til at fejre den nu afdøde Jaco Pastorius' fødselsdag med en spektakulær koncert, under ledelse af hans søn Felix Pastorius, en verdensklasse-musiker og bas-virtuos ligesom sin far, dog med sin helt egen stil. Med sig på scenen har han bl.a. trommeslager-legenden Lenny White.
Line-up:
Felix Pastorius – elektrisk bas (US)
Lenny White – trommer (US)
TBA – Piano & keyboard
Gabor Bolla – tenorsax (HU)
Udover at være tidligere medlem af Chick Coreas banebrydende gruppe Return To Forever – præcis som Stanley Clarke – er Lenny White også trommeslageren på størstedelen af de genre-definerende albums i jazz/fusion-bevægelsen. Herunder blandt andet og ikke mindst Jaco Pastorius’ meget berømte selvbetitlede debutalbum fra 1976 og Miles Davis’ Bitches Brew fra 1970.
Niels Lan Doky International Jazz Collective præsenterer i samarbejde med Louisiana tre unikke, eksklusive og innovative jazzkoncerter dette efterår. Oplev Prince-trommeslager David “Fingers” Haynes og den franske bassovirtuos François Moutin 6. oktober og 3. november kan du tage i selskab med jazz/fusion-baslegenden Stanley Clarke og bandet N•4EVER.