Koncert

Joaquín Grilo

  • Dato
    Fredag 27. september
  • Tid
    Kl. 20:00
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 350 (+ gebyr kr. 10)

Louisiana og superdanseren Joaquín Grilo er blevet en fast tradition – og igen i år gæster flamencodansens mester med sin formidable trup museet i to forestillinger i september måned.

KØB BILLET

Bemærk, at koncertbilletten inkluderer entré til museet.

Legendariske Paco de Lúcia spottede allerede i halvfemserne Joaquín Grilos enorme potentiale og rappe fødder, og gjorde ham til en del af Lucías jazz-flamenco-septet, der udviklede flamencoen fra simpel folkemusik til en sofistikeret og visionær kunstart.
Joaquín Grilo (og hans jævnaldrende kollega, danseren Israél Galván) har virkelig flyttet grænser for, hvad flamencoen kan. Begges dans kan til tider udfordre traditionerne og være meget satiriske. En aften med ild, passion, satire og umådelig skønhed.

Medvirkende:
Joaquin Grilo dans
Cynthia Cano dans
Francís Gómez guitar
Manuel Tane sang
Juan de la Maria sang

Bemærk, at du også kan opleve denne koncert torsdag 26. september.

PRAKTISK INFO OM KONCERTER

Koncerten spilles uden pause.

Pladserne er nummererede og døren til salen åbnes 25 minutter inden arrangementet begynder – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.