Klub

Klub Preview:
Franz Gertsch

  • Dato
    Torsdag 20. juni
  • Tid
    Kl. 15:30 - 18:30
  • Sted
    Udstillingen i Vestfløjen
  • Pris
    Gratis - kun for Klubmedlemmer

Marina schminkt Luciano, 1975. Museum Ludwig, Köln © Franz Gertsch AG

Kom til Preview på udstillingen med den schweiziske superrealist Franz Gertsch. Vi byder på en gratis øl/ vand i parken (så længe lager haves) og det vil være muligt at få en introduktion til kunstneren og værkerne i udstillingen.

Det er muligt at deltage i en introduktion i udstillingen kl. 16 eller 17. Ønskes siddeplads tilrådes reservation forinden: Reserver siddeplads.

Glæd dig til et vildt og overrumplende møde med de gigantiske malerier og en realisme så ekstrem at du skal helt tæt på for at blive overbevist om at det er maleri.

Medici, 1971/1972. Dispersion on unprimed half-linen. Ludwig Forum, Aachen © Franz Gertsch AG

Introduktion

Nyd en gratis øl eller vand i museets Skulpturpark (så længe lager haves) og få en introduktion i udstillingen ved kunsthistoriker Louis Nitze kl. 16 eller kl. 17. Vil du sikre dig en siddeplads til introduktionen kan du reservere en siddeplads her. Men du er også velkommen til at deltage stående uden siddepladsreservation.

Louis, som har assisteret udstillingens kurator Kirsten Degel, vil introducere Franz Gertsch og udstillingen samt den nyere dokumentarfilm Giving Time to Time. Franz Gertsch, 2023 som vises i Biografen i Vestfløjen i forbindelse med udstillingen.

Irène, 1980. Acrylic on unprimed cotton. Olbricht Collection © Franz Gertsch AG

Franz Gertsch (1930-2022) regnes for en af de vigtigste schweiziske samtidskunstnere og er kendt for sit karakteristiske arbejde med et perfektioneret håndværk. Udstillingen er blevet til i samarbejde med kunstneren og er den sidste udstilling han nåede at forberede inden sin død i 2022. I udstillingen vises både de store formater fra 1970’erne, som gav Gertsch sit internationale gennembrud og hans ikoniske kvindeportrætter fra 1980’erne. Et udvalg af Franz Gertsch træsnit vil ledsage og supplere materialerne.

Franz Gertsch

Relateret udstilling

Marina schminkt Luciano, 1975. Museum Ludwig, Köln © Franz Gertsch AG

Blændende håndværk, gigantiske formater og en realisme så ekstrem, at den rent faktisk bliver foruroligende. Et vildt og overrumplende møde med den schweiziske superrealist Franz Gertsch.