Klub

Klubevent: Se kunstdokumentaren The Lost Leonardo i Grand Teatret

  • Dato
    Søndag 6. februar
  • Tid
    Kl. 09:30
  • Sted
    Grand Teatret
  • Pris
    Kr. 60 (+ gebyr kr. 5)

Denne søndag morgen inviteres medlemmer af Louisiana Klubben i Grand Teatret i Mikkel Bryggersgade, hvor vi sammen ser den nye kunstdokumentar The Lost Leonardo.

KØB BILLET

PRIS: 60 kr. inkl. kaffe/te og croissant + 5 kr. gebyr

MORGENENS PROGRAM
Fra kl. 09.30 serveres (filter) kaffe og croissant i Mikkel Bryggersgade uden for biografen. Husk billet + klubkort.
Kl. 10.00 byder Louisianas Klub- og Publikumschef, Katrine Mølstrøm, velkommen og herefter vises filmen, som varer godt halvanden time.

OM FILMEN
The Lost Leonardo fortæller historien bag Salvator Mundi, det dyreste maleri, der nogensinde er solgt. Maleriet blev solgt for 450 millioner dollars, og det hævdes at mesterværket er malet af Leonardo da Vinci.

Fra det øjeblik maleriet købes fra et auktionshus i New Orleans, og køberne opdager de mesterlige penselstrøg under den billige restaurering, er Salvator Mundis skæbne drevet af en søgen efter berømmelse, penge og magt. Men da prisen stiger, gør spørgsmål om maleriets ægthed også. The Lost Leonardo belyser de skjulte dagsordener for verdens rigeste mænd og mest magtfulde kunstinstitutioner og afslører, hvordan egeninteresser blev altafgørende og sandheden sekundær.

Der er et stort dansk hold bag filmen – blandt andet bestående af danske instruktør Andreas Koefod og danske producer Andreas Dalsgaard.

SE FILMENS TRAILER