Louisiana Live
Kunst, krig og kærlighed
- DatoTirsdag 23. maj
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Han er en litterær stjerne i Tyskland. Med sin roman Generation Golf tegnede han et portræt af sin egen vesttyske generation født omkring 1970. Med verdenssuccesen 1913, der blev oversat til 27 sprog, reformerede han den måde, man kan formidle historie på.
Nu har han med essayistisk lethed skrevet Kærlighed i hadets tid, der handler om de store følelser og forelskelser midt i én af de mørkeste perioder i verdenshistorien, nemlig årene 1929 – 1939.
Florian Illies har læst kunsthistorie i Bonn og Oxford. Han var kulturredaktør for Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, chef for det traditionsrige Rowohlt-forlag og leder af kunstauktionshuset Grisebach i Berlin. Han grundlagde kunsttidsskriftet Monopol, og er medvært for en af Tysklands mest populære podcasts samt en del af udgiverkredsen for ugeavisen Die Zeit.
Med andre ord: Mød et vaskeægte tysk Wunderkind i koncertsalen til en samtale om kunst, krig og kærlighed samt andre store spørgsmål, der præger vores tid.
Vært: Marc-Christoph Wagner
Arrangementet foregår på engelsk
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.