Louisiana Live
Kvinde kend din historie
- DatoTirsdag 1. juni
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Kvindeliv før, nu og i fremtiden er til debat, når instagrammer, podcaster og forfatter Gry Jexen møder en af dansk politiks mest erfarne og markante skikkelser gennem nu mange årtier: Ritt Bjerregaard.
Den ene er ung, historiker og har over 50.000 følgere på Instagram profilen Kvinde kend din historie og en podcast af samme navn. Hun modtog podcast-prisen 2020 i kategorien Årets Nørderi. Nu har hun skrevet bogen Kvinde kend din historie, hvor hun portrætterer 50 kvinder, der har levet i Danmark de seneste 500 år.
Den anden har lige rundet de 80 år, udgivet sidste bind af sine erindringer med titlen Ovenpå og har igennem sit politiske liv kæmpet for at blive anerkendt i egen ret – som kvinde, men ikke kun.
Mød Gry Jexen og Ritt Bjerregaard til en samtale om et af tidens måske mest omdiskuterede spørgsmål – det at være kvinde både før, nu og i fremtiden.
Vært: Marc-Christoph Wagner

PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.