Louisiana Live
En aften med forfatteren Natasha Brown
- DatoTorsdag 28. april
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsal
- PrisKr. 20 (inkl. gebyr) prisen er eksklusiv entré til Louisiana

Mød den britiske forfatter, der har en fortid på Cambridge og i Londons finansverden og hvis storroste debutroman 'Samling' bl.a. er blevet sammenlignet med Virginia Woolf.
Da hendes roman ‘Assembly’ (Samling) sidste år udkom i England, blev den rost til skyerne af en enstemmig anmelderskare. For at være modig og tematisere den hverdagsracisme, der hersker i den engelske overklasse og finansverden. For sit knivskarpe sprog og litterære elegance. Romanen blev sammenlignet med intet mindre end Virginia Woolfs Mrs Dalloway og Claudia Rankines Citizen.
Nu er bogen oversat til dansk og Natasha Brown kan opleves i koncertsalen. Mød forfatteren, der har en fortid på Cambridge og i Londons finansverden, og hør, hvorfor hun skriver om ophav og opbrud og alle de svære beslutninger, vi møder undervejs.
Samtalen foregår på engelsk
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.